håndtegnet, stigende graf på whiteboard

Virksomhedsinformation

03.07.23
Læs mere om hvordan du finder oplysninger om en bestemt virksomhed.

Regnskaber og årsrapporter

Ofte er du godt hjulpet på vej af virksomhedernes egne hjemmesider, når du skal finde årsregnskaber eller andre økonomiske nøgletal på større virksomheder. Du kan også ofte finde beskrivelser af virksomhedens CSR-indsatser i årsrapporten.

Hvis du skal bruge oplysninger om danske virksomheder kan du bruge VIRK.dk, der dækker alle danske registrerede virksomheder. Her kan du også hente historiske regnskaber.

Læs mere om hvordan du finder information om virksomhedernes konkurrenceforhold indenfor brancher.

Artikler om virksomheden

Overvej om der kan være skrevet interessante artikler om den virksomhed, du kigger på. Måske kan det være relevant at supplere virksomhedens egen beskrivelse af deres CSR-indsats eller en bestemte markedsføringskampagne med avisartikler eller magasinartikler, der kritisk behandler denne indsats. 

Tænk over hvilke ord, der kan være relevante og søg fx gerne på de konkrete kampagner eller CSR-tiltag. Ofte skal du lave flere søgninger for at dække et emne. Læs mere om den gode søgning.

Find danske artikler i Infomedia og Bibliotek.dk og læs mere om hvordan du søger mest effektivt.

Find internationale artikler i flere forskellige databaser i Dit Digitale Bibliotek: Explora Public Libraries, Gale in Context: Global Issues, Gale in Context: High School.

Særligt for studerende og ansatte på College360

Er du studerende eller ansat ved College360 i Silkeborg, har du desuden adgang til databasen Passport via HHX Læringsportalen: 

Passport har oplysninger om afsætning af forbrugsvarer i lande og regioner og du kan her finde statistik og rapporter om økonomiske og sociale forhold i enkelte lande, med ekstra fokus på forbrugere og markeder, samt oplysninger om brancher og virksomheder.  Der er adgang til Company Profiles på større virksomheder, der bl.a. giver oplysninger om virksomhedens markedsandele og brands.

Passport DK

Videoen om søgning i Passport er udarbejdet af Jette Jorsal fra Syddansk UniversitetsBibliotek. Læs evt. mere om databasen på SDUBs LibGuide.