Ungdomsbøger du ikke kan lægge fra dig

18.03.20
Bøger jeg er blevet oppe efter midnat på en hverdag for at læse færdig? Kig med her!

Noget af det jeg savner mest ved at være teenager er, hvor meget jeg gik op i alting dengang. Hvordan jeg kunne blive nærmest besat af en film, en tv-serie, et band eller en bog. Hvordan jeg kunne blive så opslugt af et litterært univers, at det var som om jeg forsvandt ind i det, og fuldstændig glemte verden omkring mig. Følelsen af at læse til man bliver skeløjet og får ondt i nakken oplever jeg bare ikke ligeså tit mere. Og derfor giver jeg også mig selv lov de få gange, hvor klokken er langt over sengetid en onsdag aften – eller nok nærmere nat – og jeg bare må læse en bog færdig. Så dropper jeg den fornuftige voksen-stemme, der siger: ”Der er også en dag i morgen” og lytter til min indre teenager: ”Jeg mangler kun hundrede sider, det kan jeg sagtens nå at læse inden kl. 2.”

Netop nu har jeg ekstra brug for bøger, der kan suge mig ind i en anden verden, og få en masse timer til at gå. Har du eller din teenager det på samme måde? Så kommer mine anbefalinger her.

Alle titlerne findes på eReolen som lydbog, e-bog eller begge dele.

Materialer