LGBT

01.02.17
Indenfor de seneste år er der opstået en skøn og forfriskende tendens i ungdomslitteraturen, hvor homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede spiller hovedrollerne!

I Simon vs. Verdens forventninger lever 17-årige Simon et helt almindeligt teenageliv med venner, lektier, dramahold og velmenende, men temmelig irriterende, forældre. Ved et tilfælde er Simon kommet til at e-maile med den jævnaldrende dreng Blue, som han er blevet vildt forelsket i. Simon er bare ikke helt klar til at spring ud af skabet endnu, så da hans e-mails falder i de forkerte hænder tager historien en ny drejning.

Hvis jeg var din pige handler om Amanda, som lige er startet på en ny skole. Ligesom alle andre vil hun gerne passe ind, få nye venner og måske blive kærester med klassens sødeste fyr. Men Amanda gemmer på en hemmelighed, som gør, at hun har svært ved at komme helt tæt på andre. Amanda har nemlig kun været pige i et år, og indtil da hed hun Andrew.

I Mere end veninder forelsker Anja sig i Catherine, som er på besøg fra USA. Men hvordan håndterer man et langdistanceforhold, og ikke mindst en mor, som ikke er specielt begejstret for at have en lesbisk datter?

Materialer