Højland

Vi afholder litteraturfestival 19. juni!

Silkeborg Bibliotekerne afholder Højland Litteraturfestival for første gang. Højland er Silkeborg Bibliotekernes nye litteraturfestival, som vil blive en årligt tilbagevendende begivenhed

Højland Litteraturfestival sætter dansk litteratur på scenen og præsenterer et bredt program for både børn og voksne. 
Du kan opleve aktuelle forfattere som Helle Helle, Katrine Marie Guldager, Stine Pilgaard, Jonas T. Bengtsson, Iben Mondrup, Christian Monggaard, Louise Juhl Dalsgaard, StineStregen og Michael Kamp

”I det seneste år har vores oplevelser med corona og nedlukning sat en tyk streg under vigtigheden af litteraturen som et middel til at skabe fællesskaber om læseoplevelserne - som en måde at bekæmpe ensomhed på”, siger projektleder for Højland Litteraturfestival, Britt Skjoldborg.  

En coronasikker festival – med både fysiske og online scener 

Det kan virke paradoksalt at præsentere en ny litteraturfestival i en tid, hvor landets musikfestivaler aflyser og udskyder. Men Silkeborg Bibliotekerne har fundet en vej til en coronasikker litteraturfestival. 

”Vi glæder os over, at biblioteket igen kan blive et fysisk samlingspunkt for kulturoplevelser, som mange af os har manglet i denne coronatid. Vi vil tilbyde alle deltagere en tryg festivaloplevelse og imødekommer naturligvis samtlige restriktioner. Pga. begrænsning på antallet af publikum til arrangementer, har vi valgt at kombinere de fysiske arrangementer med en online streaming, så vi kan tilbyde flere deltagere en fælles oplevelse om litteraturen.”, fortæller souschef for Silkeborg Bibliotekerne, Heidi Aistrup Holt. 

I praksis betyder det fysiske scener med et begrænset antal siddepladser med god afstand til hinanden, og det betyder også, at al fysisk deltagelse sker med fremvisning af gyldigt coronapas. 

Silkeborg Bibliotekernes udfolder digitale færdigheder 

Inden for det sidste års tid har medarbejderne på Silkeborg Bibliotekerne øvet sig i at facilitere og afholde arrangementer digitalt. Det har resulteret i en række digitale tilbud fra biblioteket, bl.a. digitale læseklubber, online læringsforløb til gymnasieuddannelserne og live forfatterinterviews til folkeskoleklasser.  
”Vi glæder os over at kunne livestreame nogle af arrangementerne til Højland Litteraturfestival og vil gøre vores for at skabe festival-stemning og følelsen af at være i et fælles rum - også for de borgere, der deltager hjemmefra” forklarer projektleder Britt Skjoldborg.

Statens Kunstfonds logo

Støttet af Statens Kunstfond. 

Tags