Stine Pilgaard får overrakt en buket blomster
Stine Pilgaard modtager De Gyldne Laurbær 2020. Foto: Claus Bech

Stine Pilgaard vinder De Gyldne Laurbær

26.05.21
Boghandlernes store bogpris - De Gyldne Laurbær 2020 går denne gang til Stine Pilgaard for hendes roman "Meter i sekundet".

"Meter i sekundet" er en humoristisk roman om en ung kvinde, der (modvilligt) involveres i højskolelivet i Vestjylland, hvor hendes bulderbasseagtige adfærd gør det lidt svært at skabe nye relationer.

"… først og fremmest en roman om at være halvvejs igennem livet og se ungdommens aspirationer blive afløst af småbørns-familielivets leverpostejshurlumhej. I selvrealiseringens epoke kan denne tilstand måske lyde forstemmende. Men der er ingen midtvejskriser her. I Pilgaards geniale, letlæste og ekstremt underholdende lille bog er budskabet et andet: Værre er det heller ikke. Husk at grine af dig selv”
(Tobias Skiveren, Jyllands-Posten).

Læs om Stine Pilgaard på Litteratursiden

De Gyldne Laurbær

Prisen uddeles en gang årligt baseret på en afstemning fra samtlige danske boghandlere i januar og blev første gang uddelt i 1949. De seneste 5 år er prisen gået til: