Opdatering: Silkeborg Bibliotekerne er lukket t.o.m. 13 april pga. covid-19

Silkeborg Bibliotekerne lukker alle fire biblioteker, Medborgerhuset, Lunden, Nordre Fælleshus og CampusHuset i perioden 12. marts til og med 10. maj. Dette gør vi jævnfør myndighedernes påbud. Vi aflyser dermed også alle planlagte arrangementer i perioden. 

Jævnfør myndighedernes påbud holder bibliotekerne i Silkeborg, Kjellerup, Them og Gjern samt Medborgerhuset, Lunden, Nordre Fælleshus samt CampusHuset lukket t.o.m. 10. maj. Alle bibliotekernes arrangementer aflyses derfor også. Det vil heller ikke være muligt at lukke sig ind for selvbetjening i perioden. 

Yderligere informationer om refundering af købte billetter til arrangementer samt information om aflevering af lånte materialer følger snarest.     

Hvornår kan man komme på biblioteket igen?
Vi håber nu at kunne åbne igen mandag den 11. maj, men vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger og den aktuelle situation nøje.

Dit Digitale Bibliotek er åbent 
Husk, at du kan gå på biblioteket digitalt! Som låner kan du stadig tilgå eReolen.dk og Filmstriben.dk via apps eller i din browser. Som borger i Silkeborg Kommune kan du i nedlukningsperioden helt ekstraordinært låne 10 ebøger og 10 lydbøger via eReolen om måneden. Via Filmstriben.dk kan du låne 10 film pr. måned, læs vores anbefaling af 10 fængslende film fra Filmstriben. Mens bibliotekerne holder lukket, vil vi sørge for at give dig vores anbefalinger af de bedste bøger og lydbøger til både børn og voksne fra eReolen, så der er ny inspiration at hente her på hjemmesiden. 

Det er også muligt at tilgå alle vores studiemålrettede databaser via silkeborgbib.dk/ditdigitalebibliotek