Musik - mailservice
Musik - mailservice

NYHED: Ny mailservice om bibliotekets MUSIK-arrangementer

22.02.18
Få besked om Silkeborg Bibliotekernes MUSIK-arrangementer – direkte i din mailboks

Hvert år afholder Silkeborg Bibliotekerne en række arrangementer med fokus på musik.
Det kan være interviews med kendte musikere, besøg af musikjournalister, filmfremvisning af musikdokumentarer, musikquiz, mini-koncerter, og meget andet.

Vi elsker at gribe mulighederne for at give dig en god oplevelse, når de byder sig, og derfor er varslet ofte kort. Silkeborgs rige musikliv og traditionen for en stor interesse for musik i alle genre, gør også, at vores populære musikarrangementer ofte hurtigt bliver udsolgt. Det betyder, at du tit skal være hurtig på aftrækkeren for at sikre dig dine arrangementsbilletter.

Hvis du vil have en notits om Silkeborg Bibliotekernes musikarrangementer i ny og næ, kan du derfor NU tilmelde dig vores nye mailservice om MUSIK, så sender vi dig løbende nyhedsmails, når der sker nyt på musikscenerne i biblioteksregi på Silkeborg Bibliotek, Silkeborg Medborgerhus, Mosaikken i Kjellerup, Toftebjerg i Them, Gjern Kultur- og Idrætscenter - eller hvor vi nu engang præsenterer vores næste musikevent.

 

Du tilmelder dig via dette link
(Du kan naturligvis til hver en tid afmelde dig igen)

 

Tags