Ny aldersgrænse til selvbetjening på Silkeborg Bibliotekerne
Ny aldersgrænse til selvbetjening på Silkeborg Bibliotekerne

Ny aldersgrænse for selvbetjent tid

26.01.22
Gældende fra 1. februar 2022 ændrer Silkeborg Bibliotekerne aldersgrænsen for biblioteksbesøg i den selvbetjente tid fra 16 til 18 år. For at lukke sig ind på biblioteket uden for betjent tid, skal du altså nu være 18 år og oprettet som låner hos Silkeborg Bibliotekerne. Ændringen gælder for alle fire biblioteker.

Børn og unge under 18 er stadig meget velkomne i den selvbetjente åbningstid, så længe de er ifølge med en voksen. Ændringen af åbningstiden sker efter, at der i en længere periode har været udfordringer med uro og hærværk i flere bygninger i den selvbetjente tid.

Den nye aldersgrænse er godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget og sker på anbefaling af Silkeborg Kommunes SSP.