Mig og mit Corona projekt #2 Mød Camilla

Et bibliotek er ikke bare bøger. Det er kvalitetstid i hverdagen. Nye tanker og ideer. Nedlukningen er forlænget og derfor vil vi gerne dele nogle af de ting, som de ansatte på Silkeborg Bibliotekerne har fundet på derhjemme for at holde humøret højt og hjernen frisk. Måske du også vil være med?

Camilla Sønderskov har mange forskelllige kasketter på i sit arbejde på biblioteket. En af dem er Makervært i bibliotekets MakerSpace, hvor hun blandt andet underviser skoleklasser i digital teknologi. Hun elsker at rode med skøre scienceforsøg, og så elsker hun natur og outdoor livet. Som regel er hendes familie også med på hendes ideer. Men måske især hvis der er noget, der kan spises.

 

Madlavning over bål

Derfor virkede bålmad også som det perfekte famileprojekt under Corona nedlukningen for Camilla. Så kunne børnene komme ud i den friske luft og væk fra skærmen efter de mange timer med hjemmeskole, og der var samtidig noget fælles og hyggeligt at samles om. 

Men én ting er planer og ideer. Noget andet er virkeligheden. Tit og ofte ender bålmaden med at blive til en omgang varm kakao. Og den ene gang, der blev lavet frokost, trak det ud og blev nærmere til aftensmad, og Camilla var den eneste, der blev udenfor i kulden og ventede.

Måske vi er en del forældre, der kender til det? At børnene fryser eller mister interessen, så man selv sidder tilbage med snobrødspindene eller bålgryden.

Så hvad er de bedste tips og tricks til både at få bålmaden til at lykkes og børnene engageret i projektet?

Nye opskrifter og grej

Måske der skal eksperimenteres med nye opskrifter? Skal der fuldkorn i snobrøddejen? Købes noget nyt grej?

Hvad er dit bedste trick eller din bedste opskrift til bålmad? Din yndlings-kogebog eller blog til inspiration til bål og udeliv?

Har du som Camilla også lyst til mere bålmad? Bliv inspireret nedenfor:

Materialer