Billede af bogen 100 Jorn Eksperimenter

Lån Museum Jorn

Også i 2024 kan du låne et kort til Museum Jorn, som giver fri entré for to voksne. Børn under 18 år kommer som altid gratis ind.

I samarbejde med Museum Jorn tilbyder vi fortsat alle borgere i Silkeborg Kommune en helt unik mulighed for at besøge Museum Jorn. Du kan nemlig låne en særlig udgave af bogen "100 Jorn Eksperimenter" i 14 dage. I bogen ligger et adgangskort til Museum Jorn, som giver adgang til museet for to voksne. 

"Her fandt jeg som ungt menneske første gang vejen til den store verdens kunst, ja jeg kan sige, at det var her min beslutning og vished om mit kunstneriske kald modnedes og udvikledes. Med den inspirerende begavelse, hvormed overbibliotekar Peder Nielsen har opbygget dette bibliotek, har han også været med til at forme mig og give mit liv dets retning. Man ser derfor, hvorfor det naturligt blev her, jeg søgte tilbage for at udtrykke mig." -  Asger Jorn, 10. september 1953, da han forærede Silkeborg Bibliotek de tre værker "Livshjulet, opus 4", "Af den stumme myte, opus 2" og "Af den stumme myte, opus 8"

Museum Jorn og Silkeborg Bibliotekerne håber, at muligheden for at låne et adgangskort til Museum Jorn nu vil give endnu flere muligheden for at kigge på den store verdens kunst på Museum Jorn. 

 

Fakta om "Lån Museum Jorn"

  • Tilbuddet er blevet til i et samarbejde mellem Museum Jorn og Silkeborg Bibliotekerne
  • Vi har fem eksemplarer med hvert sit adgangskort til Museum Jorn i af bogen "100 Jorn Eksperimenter - Adgang for 2 voksne" 
  • Bogen kan lånes i 14 dage og kan reserveres
  • Normale låneregler er gældende
  • "Lån Museum Jorn" gælder indtil videre t.o.m. 2025