Katrine: "Kære Corona-dagbog..."
Der er liv derude, men når man er vant til lydniveauet i børnebiblioteket en lørdag formiddag eller kontoret med tastaturklaprende og kaffesluprende kolleger, så kan det ikke nægtes at der er meget stille. Nu er biblioteket tomt, bøgerne er også alene hjemme, og de kolleger, der før kom forbi og afbrød én på storrumskontoret sidder nu på hjemmekontorerne og bliver afbrudt af deres børn.
Heldigvis er der mange måder at fortrænge stilheden på. Selv lytter jeg af uransagelige årsager utrolig meget til Tjajkovskijs 1812-overture, og er startet forfra på både Hjernekassen og Brinkmanns briks. Ender med at være blevet utrolig oplyst, når det her er overstået. Har du også brug for noget podcast-inspiration, så tjek anbefalingerne fra mine kolleger Mette og Maria Louise: https://silkeborgbib.dk/nyheder/nyheder/mette-og-maria-louise-anbefaler-podcasts Lydbøger bliver det også til, og her kommer en servicemeddelelse til de forældre, hvis børn skal have et supplement til engelskundervisningen. Få dem til at lytte til lydbøger på eReolen Global. Min varmeste anbefaling går til The wizards of once af Cressida Cowell. En eventyrlig fantasyfortælling om magikerdrengen Xar, der strejfer om i de dybe skove med sit følge af skovkatte, kæmper, bjørne og alfer, i jagten på det farligste og mest mystiske væsen af alle. En heks! De voksne kan også godt lytte med, især hvis de er lidt anglofile – som mig. Det er David Tennant, der læser højt, og det gør han fabelagtigt.
Men altså. Så går jeg der og lytter, ordner opvasken, og tænker over inkubationstider. På corona-virus, selvfølgelig – Men også på det dér hudsult. Når jeg bliver lukket ud i samfundet igen og kontaktforbuddet er ophævet, så kommer det jo til at slå gnister bare jeg tilfældigt strejfer nogens hånd henover køledisken i supermarkedet. Ren Jane Austen. Ellers dyrker jeg lige nu en livsstil, som jeg tror mine bedstemødre ville have bifaldt. Bager småkager, potter stueplanter om, gør køleskabet rent og har laaaange samtaler med mine veninder i telefonen. Faktisk er jeg efterhånden så langt ude, at jeg har googlet hvordan man starter en surdej. Muligvis bliver jeg dog reddet på målstregen, for nogle af førnævnte veninder spørger, om vi ikke skal starte en virtuel læseklub. Og det siger jeg ”ja, tak!” til. Jeg er allerede startet på Hvide tænder af Zadie Smith på opfordring fra én veninde, og har rapporteret om mine fremskridt via videoopkald til Norge, for hvis der er noget tidspunkt, hvor man kan få mig til at læse en bog på +500 sider, så må det være nu! Og det vil jeg faktisk hellere end at bage surdejsrugbrød.