Silkeborg Bibliotek set oppefra

Grafiker (barselsvikariat) til Silkeborg Bibliotekerne

Vi søger en barselsvikar til en bred vifte af grafiske opgaver. Læs lidt mere om stillingen her og klik dig videre til hele jobopslaget.

Du kommer til at lave velkomstfoldere, skilte med åbningstider, udvikle grafiske tryk sammen med børnebiblioteket til skattejagter, layoute undervisningsmaterialer i forbindelse med projekter osv. Du har til opgave at sikre et flot grafisk udtryk hver gang. Her vil du være hjulpet godt på vej af Silkeborg Bibliotekernes grafiske identitet, som er udgangspunktet og den røde tråd i vores produktioner.

En anden vigtig del af jobbet er at arbejde sammen med de udstillingsansvarlige på Silkeborg Bibliotekerne om temaudstillinger og det visuelle udtryk i biblioteksrummet.

Ønskede erfaringer

  • Erfaring med at levere til både trykte og digitale platforme
  • Superbruger i Adobes programpakke – InDesign, Illustrator og Photoshop
  • Håndtering af det praktiske arbejde, såsom at klippe, klistre, skære, trykke osv., som er en naturlig del af det grafiske arbejde

Faglige kompetencer

Vi forestiller os, at du er uddannet grafisk designer, multimediedesigner eller mediegrafiker og i øvrigt besidder de ønskede erfaringer.
Stillingen er på 34 timer og med tiltrædelse pr. 1. december eller snarest derefter.

Læs mere om stillingen og søg den her