Hvide piktogram-mennesker i kø på en blå baggrund

Corona: Vi passer stadig på hinanden

Bibliotekerne har åbent som normalt, og vi begynder at glæde os til efterårets mange arrangementer. Biblioteket skal være et trygt sted at besøge - læs her, hvordan vi passer på hinanden.

Hvilke restriktioner er der nu på bibliotekerne?

Der er ingen gældende restriktioner på bibliotekerne og vi ser ind i et normalt efterår på bibliotekerne med arrangementer. 

Hvilke rengøringstiltag er der på bibliotekerne?

Vi spritter de væsentligste kontaktpunkter af tre gange dagligt - fx tastaturer og selvbetjeningsmaskiner. Der står desuden sprit flere steder i biblioteksrummet. 

Af rengøringshensyn er der endnu ikke legetøj fremme i børnebiblioteket, men vi har masser af bøger og forslag til aktiviteter - og glæder os til at byde hele familien velkommen!

Hvordan passer vi på hinanden?

Vi holder stadig lidt mere afstand end normalt, og har plexiglas oppe ved betjeningspunkterne. Vi spritter af og vasker hænder ofte - og opfordrer jer til at gøre det samme, når I besøger biblioteket. 

Hvis du er syg, er nærkontakt eller har symptomer, henstiller vi til, at du bliver hjemme - dette gælder uanset om du er fuldt vaccineret eller ej.  

Gode vaner - gode råd mod corona