Grafik med gule farver og bøger

Bogposer på Silkeborg Bibliotekerne

29.01.21
Selvom biblioteket er lukket, kan du stadig låne bøger og andre materialer.

Hvordan bestiller jeg en bogpose?

Du ringer til os på telefonnummer 8722 1970 og fortæller os, hvad du godt kunne tænke dig.

Vores telefon er åben:
Mandag-fredag: kl. 10.00-16.00
Lørdag: kl. 10.00-13.00

Derefter pakker vi en pose med det bedste fra hylderne til dig og sætter den klar til afhentning hurtigst muligt – og senest en hverdag efter din bestilling.  

OBS. Vi kan ikke love dig specifikke titler – men vi lover at gøre os umage med at finde det bedste, vi har på hylderne ud fra dine ønsker om genrer og emner.

Hvordan afhenter jeg en bogpose?

Silkeborg Bibliotek:
Din bogpose skal afhentes ved hovedindgangen på Silkeborg Bibliotek.

Du kan afhente bogposer på følgende tidspunkter:
Mandag kl. 9.00 - 18.00
Tirsdag-fredag kl. 09.00 – 16.00
Lørdag kl. 10.00 - 13.00

Ved ankomst ringer du på telefonnummeret, der står på døren, hvorefter vi vil betjene dig iført værnemidler.

Du må gerne have dit lånerkort eller sygesikringsbevis klar.

Du har tre hverdage fra bestilling til at hente din bogpose.

Gjern, Kjellerup og Toftebjerg-Them:
I Gjern, Kjellerup og Toftebjerg-Them kan du afhente materialer, som er bestilt til afhentning senest kl. 12.00 samme dag. Det gælder for både bogposer og reserveringer, at de skal bestilles til afhentning på filialerne.

Materialer kan afhentes på parkeringspladsen ved bibliotekerne på følgende tidspunkter:

Toftebjerg – Them Bibliotek og Medborgerhus
Tirsdage kl. 15-17

Gjern Bibliotek
Onsdage kl. 15-17

Mosaikken - Kjellerup bibliotek og kulturhus
Torsdage fra kl. 15-17

Du skal være oprettet som låner

For at bestille en bogpose skal du være oprettet som låner hos os.

Læs mere om oprettelse som låner på Silkeborg Bibliotekerne her: https://silkeborgbib.dk/https/silkeborgbibdk/ombibliotekerne/velkommen-til-nye-brugere

 – eller spørg os over telefonen, hvor vi gerne hjælper med oprettelse.

Hvad med de bøger, jeg har reserveret? 

Det er fortsat muligt at reservere bøger via vores hjemmeside eller appen Biblioteket.

For at få udleveret materiale på Silkeborg Bibliotek, skal du møde op ved hovedindgangen og ringe på telefonnummeret på døren.

Hvis du ønsker at afhente dit reserverede materiale i Gjern, Kjellerup og Toftebjerg-Them, skal du udfylde denne formular og sende den senest kl. 12 samme dag, som du vil hente.

På grund af ekstraordinær travlhed og pres på reservationssystemet har du 5 dage til at afhente din reservering, fra du modtager en besked fra os om, at den er klar. Efter 5 dage slettes reservationen, så materialet igen er tilgængeligt for andre lånere.

Jeg er studerende og skriver opgave, og jeg skal bruge noget materiale?

Vi har lidt flere tricks i ærmet, når det gælder studerende og opgaveskrivende. Som studerende skal du bruge vores Book1Bibliotekar ordning for at få den bedste hjælp. Du kan kontakte vores Book1Bibliotekar ordning via siden her: https://silkeborgbib.dk/tilbud-til-dig/book-en-bibliotekar

Tags