Prins Henrik
Prins Henrik

Bøger om og af Prins Henrik

19.02.18
Her er en liste over biografier om Prins Henrik og bøger der afspejler hans store interesse for kunst, digte og gastronomi.

Prins Henrik, som døde d. 13.2.2018, var et farverigt medlem af Kongehuset. Han var en kunstnerisk sjæl og skrev en række digtsamlinger, som kan lånes på biblioteket. I forbindelse med den meget populære udstilling på ARoS med Dronning Margrethe og Prins Henriks værker, blev der udgivet en bog: "Pas de deux royal : et kunstnerisk møde". Heri kan man se billeder af parrets omfattende kunstproduktion.

Hans passion for gastronomi har også udmøntet sig i bl.a. bogen: "Til glæde for ganen". Hvis man er interesseret i Prins Henriks liv og levned er det et must at læse den fremragende biografi: "Enegænger : portræt af en prins", skrevet af journalisten Stéphanie Surrugue.

De bøger, som vi ikke har på Silkeborg Bibliotekerne, kan bestilles fra andre biblioteker, f.eks. "Ikke altid gåselever : Prins Henriks bedste opskrifter".  Søg på bibliotek.dk eller spørg bibliotekaren.

Materialer