Forsvarsforbehold. Ja eller nej ?
Forsvarsforbehold. Ja eller nej ?

Bliv klogere på forsvarsforbeholdet

03.05.22
Den 1. juni 2022 skal de danske vælgere tage stilling til om forsvarsforbeholdet skal afskaffes. Hvad er baggrunden for det danske forsvarsforbehold, hvad skal der stemmes om og hvorfor skal der stemmes om det nu?

Folkeafstemning på et bagtæppe af krig

Den 24. februar 2022 vågnede Europa op til, at Rusland havde sendt sine militære styrker ind i Ukraine. Krigen har udløst store tektoniske bevægelser i de europæiske politikeres syn på, hvordan den fælles sikkerhed i Europa skal håndteres.

Sverige og Finland nærmer sig med hastige skridt et fuldgyldigt NATO-medlemsskab, Tyskland er ved at gøre op med skyggerne fra 2. Verdenskrig og vil fremover opruste militært og sende våben til Ukraine – noget der havde været utænkeligt før den 24. februar 2022. Og på samme måde er det blevet klart for alle, at energipolitik også er sikkerhedspolitik.

I Danmark har krigen også fået politikerne fra de såkaldte fem gamle partier (Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF og Radikale) til at træffe beslutning om at bruge 2% af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret og sætte forsvarsforbeholdet til afstemning.

Baggrunden for forsvarsforbeholdet

Baggrunden for det danske forsvarsforbehold skal findes ved folkeafstemningen den 2. juni 1992, hvor et flertal stemte ”nej” til Maastrichttraktaten. Da Maastrichttraktaten var grundlaget for medlemskabet af Den Europæiske Union (EU) gav det hovedbrud i den danske regering, som blev ledet af statsminister Poul Schlüter (K).

Det blev, ifølge historieprofessor Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet, oppositionen i form af SF, Socialdemokratiet og Radikale, der fik hjulpet den borgerlige regering ud af sin kattepine gennem et nationalt kompromis, som rummede de fire danske EU-forbehold over for:

1. Forsvarssamarbejdet

2. Euroen

3. Rets- og politisamarbejdet

4. Unionsborgerskabet

Efter svære forhandlinger lykkedes det regeringen at få de øvrige EF-lande til at acceptere de fire forbehold, da man indgik Edinburghaftalen i december 1992.

D. 18. maj 1993 blev der afholdt en ny afstemning om Maastrichttraktaten, hvor de fire forbehold indgik. Det valgte et flertal at stemme ”ja” til, hvilket førte til de dramatiske uroligheder på Nørrebro, hvor politi og autonome demonstranter var i voldsomme gadekampe.

Hvad stemmes der om den 1. juni 2022?

Forsvarsforbehold eller ej? Det er grundlæggende det, som folkeafstemningen den 1. juni handler om.

Spørgsmålet på stemmesedlen lyder: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?”.

En ”ja”-stemme betyder, at forsvarsforbeholdet afskaffes, mens en ”nej”-stemme betyder, at forsvarsforbeholdet bevares.

Anskuer man afstemningen i forhold til konkret politik, så handler afstemningen om, hvorvidt det skal være muligt for Danmark at deltage i udformningen af EU’s fælles forsvarspolitik og deltage i militære operationer i EU-regi f.eks. på Balkan eller i Afrika.

Anskuer man afstemningen i forhold til den russisk-ukrainske krig, så bliver det et spørgsmål om værdier, og hvor Danmark skal placere sig som nation i forhold til de øvrige EU-lande.

Forsker i udenrigspolitik og diplomati Christine Nissen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) ”…tror, vi kommer til at se en styrkelse af forsvarspolitikken inden for EU, både politisk og økonomisk, og det er også derfor, at man i højere grad fra politisk side gerne vil af med forbeholdet nu.” (diis.dk)

Fakta

Læs mere om forsvarsforbeholdet i disse artikler, som kan bestilles via vores hjemmeside: Tidskriftartikler på silkeborgbib.dk

Læs mere om afstemningen og hvad Folketingets partier mener på denne side som er udgivet af Udenrigsministeriet: 1juni.dk

Læs mere om Danmarks forhold til EF og EU i disse to artikler på danmarkshistorien.dk: Thorsten Borring Olesen: ”Danmark i EF: 1972-1993”, danmarkshistorien.dk Thorsten Borring Olesen: ”Danmark i EU: 1993-2012”, danmarkshistorien.dk