Tablet der har åbnet ereolen global

Anbefaling: Paul Auster på eReolen Global

Jeg vil varmt anbefale amerikanske Paul Austers forfatterskab og særligt 2 af hans romaner. Han er en af mine yndlingsforfattere og skal helst læses på originalsprog. Dét kan du på eReolen Global. Kendetegnende for hans forfatterskab er blikket for de tilfældigheder i livet som bliver meningsfulde og udstikker vores skæbnes kurs.

The Brooklyn follies

Nathan Glass gør sig klar til at dø. Han har fundet et passende sted i Brooklyn at tilbringe den sidste tid. Men pludselig dukker en nevø og en dejlig kvinde op og livet tager en drejning. Slutningen på romanen står lysende klart i min erindring.
Det er en fantastisk dejlig og livsbekræftende roman og nok min yndlings Auster fortælling. 

Book of illusions

Forfatter David Zimmer har mistet sin familie i en tragisk ulykke og lever i sorg og apati. Men et glimt af en glemt stumfilm med komikeren Hector Mann kickstarter Zimmers jagt efter svaret på Hector Manns pludselig og totale forsvinden, 40 år tidligere.
Klassisk Auster og en virkelig fed roman. 

Læs mere om, hvordan du kommer i gang med at bruge eReolen Global her