Årets julegaveidéer fra Silkeborg Bibliotekerne

Mangler du årets mandelgave? Eller en julegave til én af dine nærmeste? Giv en oplevelse - dét er noget ganske særligt.

Foråret 2022 byder på en perlerække af spændende, lærerige og underholdende arrangementer på Silkeborg Bibliotekerne. 

Lad os se frem imod 2022 - hvilken oplevelse skal du give i julegave? 

Årets Bøger - billede

Årets Bøger - Kjellerup, Gjern, Them og Silkeborg

Få serveret årets bedste læseoplevelser fra Frederik, Anne, Britt og Maria Louise.

Vælg selv, om du vil give billetter til showet i Kjellerup, Gjern, Them eller Silkeborg. 

Jesper Wung-Sung med forsiden fra sin seneste bog "Kvinde set fra ryggen"

Jesper Wung-Sung - Toftebjerg - Them Bibliotek & Medborgerhus

Mød forfatter Jesper Wung-Sung  i samtale med formidler Anne Juul Andersen om romanen "Kvinde set fra ryggen".
Der kan bestilles bord til spisning i caféen inden arrangementet. 

Gry Jexen

Gry Jexen - Silkeborg Bibliotek

Mød historiker Gry Jexen, der i 2021 udgav sin populære bog "Kvinde kend din historie".

I bogen portrætteres en række danske kvinder, der har haft indflydelse på alt fra uddannelse, videnskab, politik, kunst og kønsroller, men som ikke har fået samme plads i historiebøgerne, som deres mandlige kollegaer.

Peter Øvig Knudsen - Silkeborg Bibliotek

I samtale med formidler Maria Louise Elgård Rasmussen vil Peter Øvig Knudsen fortælle om de stærkt personlige bøger "Jeg er hvad jeg husker" (2021) og "Min mor var besat" (2019)

Peter Øvig Knudsen modtog SINDs Samfundspris i 2021. Arrangementet afholdes i samarbejde med SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, lokalafdeling Silkeborg.

Forårets fulde program kan du se under "Arrangementer" i toppen af hjemmesiden.

Der kommer løbende nye arrangementer til Silkeborg Bibliotekernes forårsprogram, så tjek vores hjemmeside for nye arrangementer løbende.

Vi glæder os til at se dig!

Tags