Rigtig mange unge får tudet ørene fulde af, hvor vigtig læsning er for deres kommende uddannelse og deres kommende arbejdsliv. Man kan faktisk ikke klare sig uden læsning. Og selvom det måske er rigtigt, er det lidt ærgerligt, at man ikke samtidig fortæller om nogle af de andre fantastiske ting ved læsning. Når man læser, øver man sig foreksempel i at koncentrere sig, man udvikler sin indlevelse, empati og meget andet. Man bliver klogere og mindre stresset og bedre til at lære nye ting. Og nå ja! Så er det faktisk også megafedt og superspændende at læse. Det må vi heller ikke glemme!