Rim, remser og rytmiske rablerier. Marianne Iben Hansen laver børnebøger i særklasse

Du kender garanteret Halfdan Rasmussen og hans rim. Men kender du også Marianne Iben Hansen? Hende med "Axel elsker biler". Bogen, der har fået tusindvis af børn til at knuselske den lille and og til at forstå, at rim slet ikke er støvet og skole-agtigt, men fedt, funky og fuldstændigt forrygende!

Marianne Iben Hansen er vor tids Halfdan Rasmussen. Eller i hvert fald en slags litterær superhelt. Hendes rim har flow og en rappende rytme, som går lige i kroppen. Og hendes historier om bilglade ænder, bandeglade badutter, frække hekse, kyllinger med talevanskeligheder og frygtsomme mus og moderkærlighed går lige i hjertet på enhver. Store som små. Så hvis du mangler noget nyt til højtlæsningen eller blot har lyst til en anderledes læseoplevelse med dine børn, så kig efter Marianne Iben Hansens bøger, næste gang du besøger børnebiblioteket. 

Hør Signe fra børnebiblioteket fortælle mere om Marianne Iben Hansen lige her: 

Hold rimfest med dit barn - Marianne Iben Hansen.

Materialer