Lad os fortælle et eventyr, du og jeg, kære Læser

Den starter med ordene ”Jeg er fortælleren. Jeg har ikke noget navn, og jeg er heller ikke en dreng eller en pige. Kald mig bare Gud. Kort og godt. Ingen grund til at overdrive. Bare Gud. Gud fortæller historien. Gud fortæller alt her i verden. Men lige nu fortæller Gud om Skærv. Og det må du hjælpe med. For man kan ikke fortælle en historie alene.”

Bogen handler om Skærv, som bor dybt inde i skoven med sin far, mor og lillebror. De lever lykkeligt og i pagt med naturen. Men mørket lurer. En pest hærger landet, og indbyggerne i den nærliggende by, Durm, dør på stribe. Landets fyrste indkalder alle raske skovfolk som arbejdskraft og til et liv som slaver, og Skærv og lillebroren efterlades alene i skoven. Skærv og lillebroren må klare sig selv – og sulten og døden lurer. Historien er et klassisk eventyr på tværs af tid og sted. Det er en historie om mod, venskab, overlevelse, kærlighed, livet og døden. Og det er mesterligt gjort!

Med bogen placerer ”Skovpigen Skærv” sig i den skandinaviske tradition med at tillade sorg, død og mørke i bøger til børn, og flere af anmelderne har da også sammenlignet bogen med Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte”. Samtidig er det en moderne fortælling, der springer mellem forskellige planer. Således tager fortællingen på et tidspunkt en ganske uventet drejning, og Skærvs kamp for at overleve ender med at blive symbolet på et andet barns kamp mod døden.

Bogen er ikke for de sarte sjæle eller for de mindre børn, og mere end en gang sad undertegnede med tårer i øjnene. Alligevel står både bogen og læseoplevelsen tilbage som en af de største fra året, der gik i 2016. Oveni er bogen smukt illustreret af en af vor tids bedste illustratorer, nemlig Peter Bay Alexander. Interesserer du dig for børnelitteratur, for fortællekunst, og har du mod på en anderledes højtlæsningsbog til de større børn fra 9 år og op, så MÅ du læse ”Skovpigen Skærv” af Kim Leine.