Dagens spørgsmål på børnebiblioteket: mystik, spænding, overnaturlige kræfter... og en lille smule love

"Har du ikke noget lidt uhyggeligt og spændende men ikke sådan noget med orker og troldmænd?", spurgte den søde pige. Og hun fortsatte: "Og sådan noget med veninder og sådan noget?". Vi har haft besøg af rigtig mange søde børn i dag og en af dem var denne søde pige fra 5. klasse, som faktisk var rigtig god til at forklare, hvad hun gerne ville læse om, og hvad hun ikke ville læse om. Hun kunne såmænd godt lide fantasy, men bare ikke når det blev alt for Harry Potter agtigt. Og hun kunne også godt lide gys, men det måtte bare ikke blive alt for splattet. Og nå ja, så snakkede vi os også frem til, at der godt måtte være en dreng med...

Kan du genkende det? Eller har du en magen til derhjemme, så kig med her, når vi anbefaler de bedste af vores bøger på eReolen med mystik, overtro, overnaturlige kræfter, veninder, skoleliv og en lille bitte smule love...

#dagensspørgsmålpåbørnebiblioteket

Materialer