
Ballonbiler
27.08.22
Kan man få en legobil til at køre helt af sig selv? Med blot én enkelt ballon er svaret faktisk ja.
Det kræver ikke meget at bygge en bil drevet af en ballon, men for at bygge en bil, der kan slå resten af familien i at komme først, skal man eksperimentere, teste og prøve igen og igen.
Hvordan skal din bil se ud? Lille og kompakt – lang og tynd – med vinger på – tre eller fire hjul?
Mulighederne er mange for at få den bil, der kommer først over målstregen.
Det skal du bruge
Lego
Legohjul
En ballon
Sådan gør du
Byg en legobil efter fri fantasi, og husk at bygge et hul, som ballonen kan sidde fast i. Du kan fx bruge de buede klodser eller selv bygge en lille bro
Sæt ballonen fast på bilen og pust den op
Slip ballonen og se hvor langt bilen kommer
Prøv igen - hvad sker der, hvis du bygger bilen større, mindre, tungere?
