B-Siden: Vi er her nu - hvad er meningen?
Vi er her nu. Du og jeg. Du læser en klumme, som jeg har skrevet. Mens jeg skriver, ved jeg, at det er i løbet af disse første linjer, du beslutter, om klummen er værd at bruge tid på. Læser du den færdig? Det får jeg nok ikke svar på, men hvis du ikke gør, er det sikkert fordi, klummen ikke siger dig noget. Du har ét liv. Én tid. Som måske er for dyrebar til min klumme. I hvert fald, hvis den ikke giver mening for dig. Filosof Morten Albæk understreger helt ud i titlen af sin nye bog, Ét liv. Én tid. Ét menneske, at tid er vores mest dyrebare, individuelle ressource. Vi har ikke andet end tid og samtidig er det alt, vi har. Så hvordan vil du bruge din tid?
Er livet meningsfuldt i sig selv?
Ifølge Morten Albæk er det meningsfuldhed, vi bør søge og hige os fast i, i alt, hvad vi gør i vores korte liv. Men er livet nødvendigvis meningsfuldt i sig selv? Liv er kulstofforbindelser, husker jeg fra biologitimerne, og for nyligt læste jeg, at ilt, der tidligere har været regnet for at være en forudsætning for vores liv på jorden, nok snarere har været noget, vi skulle lære at leve med. Set i dét perspektiv virker livet i sig selv mere tilfældigt end meningsfuldt. Morten Albæk ville nok sige, at vi netop også risikerer at leve et tilfældigt og meningsløst liv, hvis ikke vi opsøger mening. Hvor finder vi så mening? I litteraturen? I kunsten? På sociale medier? I vores relationer til andre mennesker? Rapporten fra Kulturministeriet kunne tyde på, at færre finder læseoplevelser meningsfulde. Men nu har jeg netop været på BogForum. To kæmpestore messehaller fyldt til bristepunktet med gode intentioner på litteraturens vegne. Børn, unge, ældre, voksne. En hel del bibliotekarer og forlagsfolk. Alle finder vi tilsyneladende mening i litteratur og bøger. Her kan vi faktisk også få lov til at leve et andet liv eller flere liv – bare for et øjeblik.
Livet er kort; læs det langt.
Ét af de bedste interviews, jeg hørte på BogForum i år, var med digter Knud Sørensen, som i foråret blev 90 år. Han fortalte, at han har skrevet sin seneste digtsamling på gåture langs Limfjorden, hvor han føler, at træerne griber ud efter ham med deres krogede arme og bølgerne kalder på ham. Det lyder muligvis lidt flippet, men det var meningsfuldt for mig: At han ser sig selv som en lille del af en større helhed, at verdensaltet trækker i ham og at livet ikke behøver være mere kompliceret end dét, når man er 90 år. Hans digte taler også til mig på tværs af tid, geografi og alder. Velskrevne digte giver mig i det hele taget altid noget at tænke over, og så tager det ikke lang tid at læse dem. Hvis du ikke læser digte, og er blevet lidt nysgerrig, så find vores nye podcast LYT i din podcast-app eller på lytlyrik.dk og hør, hvordan det kan lade sig gøre at få digtene ind i din hverdag. Er du mere til de lange, gode romaner, så løs billet til Årets Bøger, der løber af stablen i uge 48 på alle biblioteker i Silkeborg Kommune. Dét, synes vi, er fyldt med mening!
Bragt i Midtjyllands Avis torsdag d. 1/11 2018