En masse mennesker til koncert, himlen er farvet lilla af lys fra scenen, man ser hænder i luften.
B-siden - skal du være med i klubben?

B-siden: Skal du være med i klubben?

Hedder du Nielsen til efternavn? Er du 41,5 år? Transporterer du dig i personbil? Så er du tre skridt nærmere at være gennemsnitsdansker, end jeg er...

Uanset om vi kan kalde os selv ”gennemsnitsdansker”eller ej, så tilhører vi alle et segment; alle kan ”puttes i en kasse”. 
Men hvorfor er det overhovedet interessant? 
Tankerne om at tilhøre et bestemt segment opstod for mig i den netop overståede helligdagsweekend, hvor jeg var til Heartland-festival fredag og ganske overraskende til min egen polterabend lørdag. Der var også Hede Rytmer i Silkeborg, men som tilflytter har jeg endnu aldrig følt, at det var ”min festival”. Det var til gengæld Roskilde Festival, i hvert fald indtil jeg for 10 år siden boede teltdug mod teltdug med en flok nyklækkede studenter. Med mine dengang knap 23 år og netop afleverede bacheloropgave på harddisken følte jeg mig pludselig alt, alt for gammel til at være dér i smatten. Det har vi i venindeflokken siden grinet en del af. Men det betød faktisk noget, at jeg pludselig ikke længere følte, jeg kunne spejle mig i det store fællesskab. 

Gennemsnitsdansker
Prøv lige at smage på ordet ”gennemsnitsdansker”. Der er lidt leverpostejmadder og spaghetti med kødsovs over det, ikke? Hvem har egentlig lyst til at være gennemsnitlig? Ikke mig! Jeg vil da hellere spise en skaldyrshotdog med pomfritter og drikke naturvin (hej, Heartland!), end jeg vil kaste mig over den klassiske spaghetti med kødsovs. Jeg rammer slet ikke gennemsnitsdanskeren i tal på langt de fleste parametre. Pyha, kryds ved ikke at være gennemsnitlig! Men ville det egentlig være så slemt? Den gennemsnitlige Nielsen har jo, i hvert fald på papiret, et rimelig mageligt liv – og det er måske netop dér, den kradser for sådan én som mig. Med min videregående uddannelse, mit arbejde på én af Danmarks ældste kulturinstitutioner, min forkærlighed for grøntsager i indkøbskurven, indiemusik i hørebøfferne og 80’er-hits på dansegulvet, så rammer jeg alligevel knivskarpt ind i at være del af et segment. Et segment, hvori gennemsnittet i hvert fald ikke ønsker at være gennemsnitlige. Paradoksalt nok er det jo så rimelig…ja, gennemsnitligt i sig selv. 

Individualistiske flokdyr  
Vi prøver alle at finde fællesskaber, som vi kan være en del af. Mennesker er flokdyr, selvom vi samtidig ønsker at skille os ud fra flokken som individer. Det er måske så simpelt, at dét også er forklaringen på, hvorfor segmentering optager os. Gennemsnit og statistikker. Hvem vi ligner, og hvor meget vi ligner dem. Den virkelige historie har for mig altid ligget i, at ingen tilhører deres segment 100%, hvis man bare kender dem godt nok. Det danske post-punkt-band The Minds of 99 synger, at ”alle skuffer over tid”, men jeg vil faktisk hellere sige, at ”alle overrasker over tid”. Ingen kan være gennemsnitlig på alle parametre hele deres liv; alle har en historie, som er umiskendelig deres. Det bedste er derfor at finde en flok mennesker, som man ønsker at lære bedre at kende. Eller at sætte sig for at lære sin flok bedre at kende. Det er blandt andet derfor Silkeborg Bibliotekerne for tiden gennemfører brugerundersøgelser; vi vil gerne vide, hvordan vi bliver endnu bedre til at være dit bibliotek - uanset om du hedder Nielsen eller ej.  

Infografik fra Danmarks Statistik

Kilde: Den gennemsnitlige dansker anno 2018 hedder Nielsen til efternavn og er 41,5 år og transporterer sig typisk i personbil. Kilde: Danmarks Statistik