B-siden: Sammen om sorgen
Når jeg skal finde idéer til en ny klumme, plejer jeg at kigge ned over listen af bibliotekets aktuelle temaer og arrangementer, at snakke med kollegerne om, hvad der optager dem for tiden, at tænke på hvilke oplevelser jeg har haft med vores brugere på det sidste, og måske, hvis det går højt, at kigge udad i verden. I dette forår har vi et tema på biblioteket, som blev vendt og drejet lidt inden vi tog det op. Sorg. For hvordan griber man det an? Det kræver respekt og forståelse, men også en uforfærdethed – Man må beslutte sig for, at selvfølgelig skal det have plads. God plads endda. Som en af mine kolleger sagde: ’Vi er et folkebibliotek, vi skal kunne tage det emne op.’ Og jeg kunne ikke være mere enig.
Med andres ord
Men er det godt stof til en klumme? Ofte indeholder en klumme et element af noget personligt; en anekdote, en episode, der satte tankerne i gang. Men faktisk har jeg ikke lyst til at skrive om mine egne oplevelser med sorg. Og det er måske derfor, at jeg kunne mærke en modstand mod at tage emnet op. Derfor har jeg også så meget desto større respekt for de mennesker, der formår at dele deres sorg med verden i ord, billeder, musik. Det kræver noget helt særligt. Et af mine yndlingseksempler er Naja Marie Aidts bog Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, som formår at beskrive den sorg, der er umulig at beskrive. Her mimer sprogets opløsning og genkomst selve sorgens forløb, og viser, hvordan kunsten kan rumme dét, som resten af vores verden kan have svært ved at håndtere. Jeg finder i hvert fald ligeså meget mening i at læse eller lytte til andres ord, som jeg gør i at udtrykke mine egne.
Lyt
Når nu jeg ikke selv vil dele, så kan løsningen måske netop være, at give rum til, at andre kan tale. Det er den i hvert fald blevet på biblioteket, hvor vi får besøg af en række mennesker, som har sorgen helt inde på livet. Forfatter Puk Qvortrup og forfatter og journalist Esben Kjær besøger os til en samtale om sorgen som en del af livet, med afsæt i deres egne oplevelser og forsøg på at give sorgen et sprog, psykolog og forfatter Marie Brixtofte fortæller om sine egne komplicerede sorgreaktioner og følelsen af at blive slået omkuld af sorgen, og til at besvare spørgsmål i børnehøjde kommer præst Poul Gejl og bedemand Gert Kristoffersen, der er vant til spørgsmål som: Hvordan ser en kiste ud indeni? Er en rustvogn rusten? Og hvordan kommer man op i himlen?
Man hører ofte, at sorg er noget man skal tale om. Men for at kunne det, skal der være nogen til at lytte. Det vil jeg gøre – Og jeg håber, at I vil gøre det samme.