B-siden: Litteraturens nytteværdi

14.12.18
På biblioteket synes vi selvsagt, at læsning og litteratur er godt og vigtigt – Vi synes det er vigtigt for den sproglige udvikling, for fantasien, empatien og de skøre idéer, for den mentale sundhed, for dannelsen og de vidde horisonter. Og vi er ekstra opmærksomme, når forskere, politikere og andre meningsdannere siger det samme.

Derfor deltager vi også med glæde i projekter som Sproggaven, der styrker sprogstimuleringen hos de helt små, og Kultur på recept, hvor kulturen og litteraturen hjælper blandt andet stressramte. Nogle gange kan det føles som om, at jeg samler på argumenter for at læse: 10 grunde til at læsning af litteratur kan øge dit ordforråd, forbedre din mentale trivsel, kurere din dårlige ryg, skaffe dig dit drømmejob og ændre dit liv. Eller noget i den retning! Sikkert er det dog, at der bedrives mere og mere forskning, som undersøger litteraturens virkninger i forhold til stress, depression, medmenneskelighed og empati, samt de mere kendte positive virkninger på kritisk og kreativ tænkning, sprogudvikling og faglige præstationer i skolen og på uddannelsesinstitutionerne. Og rigtig meget af forskningen taler i bibliotekernes favør. Men der er altså også noget andet. For et sted nedenunder alle disse veldokumenterede argumenter og fine idealer ligger den dybe, ægte, sande grund til, at jeg læser. At jeg altid har gjort det, og nok aldrig stopper – Jeg kan lide det.

20 minutter om dagen

Sammen med forskningen beskrevet ovenfor læser jeg også nogle gange rapporter. For eksempel rapporten Børns Læsevaner 2017, hvor børnene til tider lader til at have det ligesom mig i forhold til det dér med de gode argumenter for læsning. 89 procent af børnene mener nemlig, at de er nødt til at kunne læse godt af hensyn til deres fremtid. Læsningen bliver et instrument, et redskab til at opnå noget andet. Præcis sådan som det hurtigt kan blive for mig, når jeg skal forklare litteraturens og læsningens berettigelse. Men er det virkelig nødvendigt med alle de argumenter? Altid? Burde det helt enkle ’jeg kan lide det’ ikke veje tungere end alt det andet? Det er i hvert fald det eneste argument der skal til for, at jeg bliver ved – og dermed indirekte nyder godt af alle de andre.  Rigtig mange børn får at vide, at de skal læse 20 minutter om dagen – men hvad så bagefter? Er det bare en sur pligt? Noget der skal overstås? Et flueben på en tjekliste sammen med lektier og tandbørstning? Hvis ikke du kan lide det, så bliver du ikke ved, når folk holder op med at sige du skal.

Giv læseglæden i gave

Jeg elsker alt det, som litteraturen kan, og alt det gode, som den gør for min livskvalitet, min forståelse af andre mennesker og mit perspektiv på verden, men jeg elsker den også for sin egen skyld. Fordi den er spændende, rørende, underholdende. For indholdet, ikke effekten. Som en solnedgang, et grineflip eller en smuk sang. Ikke nødvendigvis nyttig, men fuld af værdi. Giv litteraturen, boganbefalingerne og de gode læsevaner på samme måde, som du ville give et smil, et knus eller et kærligt ord. Bare fordi.

Bragt i Midtjyllands Avis torsdag d. 29/11 2018

Tags