B-siden: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

"Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget" 

Det siges der, men man kan nu godt komme i tvivl i disse Corona-tider. I sig selv er det i hvert fald ret svært at se noget godt i den epidemi, flagermuse-virusset Covid-19 har medført - eller i den krise, det har skabt. 

Måske kan man få noget godt ud af vores reaktion på krisen – den gode psykologiprofessor Svend Brinkmann peger på Facebook på, at den selvisolering, man bør tage på sig, er alletiders chance til at ”Gå glip” som en af hans bøger meget betegnende hedder. 

Hvis der skal være noget godt at finde i krisen, må det være vores reaktion på den. Pandemier rammer os ca. hvert fyrretyvende år og ifølge Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut tager det 9 måneder eller mere at lave en vaccine mod vira som covid-19 – hvis man altså kan finde ud af at arbejde effektivt sammen på tværs af nationer og snævre firmainteresser. Hvis krisen kan foranledige en sådan kutyme, kan det vel godt opfattes som noget godt? 

Som nævnt er det ikke første gang, at verden er blevet ramt af pandemier og epidemier. Tænk bare på fx pest eller Den Spanske Syge. Der var heller ikke noget godt ved Den Spanske Syge, der ramte Europa i 1918 og spredte sig ganske voldsomt. I modsætning til mange andre influenza-vira ramte den særligt hårdt raske unge mænd mellem 20 og 50 år – ikke sjældent med dødelig udgang – læs fx den islandske forfatter Sjóns beskrivelse af sygdomsudbruddet i Reykjavik i den fremragende roman ”Månesten”.
Den Spanske syge kom efter al sandsynlighed til Europa med de amerikanske tropper, som skulle deltage i en håbløs krig, der i forvejen havde svækket en stor del af kontinentets unge mænd ganske overordentligt. 1. verdenskrig, den store katastrofe, var i fuld gang. Efter 4 års barbari og tiltagende meningsløse myrderier, var tyskerne ved at samle de sidste kræfter til fire hårde offensiver kaldet ”Ludendorff” efter den ledende general. Den sidste af dem løb endeligt ud i sandet i juni 1918 – tankevækkende nok samtidig med hele 399.000 registrerede tilfælde af Den Spanske syge blandt de tyske tropper. Det var nok ikke Den Spanske Syge, der var skyld i det tyske nederlag, men det er svært at tro, at det har været helt ligegyldigt. 

Verdenskrigens udfald var i hvert fald ikke ligegyldig – heller ikke for Danmark. Flere tusinde danskere var direkte involveret i krigen som soldater på den tyske side. Især i det nordslesvigske Regiment 84, Regiment 86 og Reserveregiment 86, som man kan følge i Claus Bundgård Christensens fremragende skildring af krigens forløb via netop de danske soldaters perspektiv og breve i bogen ”Danskere på Vestfronten 1914-1918”. 
En anden højaktuel konsekvens af verdenskrigens udfald var den folkeafstemning, der førte til den danske genforening med Nordslesvig, der jo netop i år fandt sted for 100 år siden.

Alligevel er der vel intet godt at sige om Den Spanske Syge? Men den påvirkede en krise og uanset hvor horribel den krise var, så kom der noget godt ud af den måde, der blev ageret i den. Der er heller ikke noget godt at sige om Corona-virus covid-19, men måske kan der opstå noget godt i den måde, vi samarbejder om at håndtere det på? 
Krisen er jo fuldstændig indifferent i forhold til nationale grænser og sprogbarrierer – måske kan vi også sætte os udover dem og undgå hovedløs panik? Jeg vil ikke udelukke, at det kan være fornuftigt at gå i panik. Jeg har bare meget sjældent hørt om nogen, der er gået for sent i panik. Mon ikke vi nok skal nå at gøre det, hvis det kommer dertil? 

Indtil da virker det klogt at lytte til råd fra folk med forstand på vira og epidemier. Og arbejde sammen om, at de forhåbentlig blot 9 måneder indtil vaccinen er parat, går så smertefrit som muligt. Om det så betyder, at vi må søge i isolation og læse bøger. Dem er der for resten rig adgang til elektronisk på bibliotekernes tjeneste eReolen – find den i App Store eller Google Play og gør det nu, for du har jo din telefon eller tablet lige ved hånden.