B-siden: Børn i alkoholens skygge - de er vel helte?

05.04.18
Det er tabu, og det er heldigvis let ikke at se. Det er ikke, fordi det er særligt frækt, eller fordi der er et særligt solidt sikkerhedsnet. 122.000. Børn. I Danmark. I dag. Plus mørketallet. De lever tynget af skyld, og de har ikke gjort noget. Deres forældre lider af alkoholmisbrug. En lidelse, der går i arv, hvis ikke de får hjælp. Forældrene har en måneds behandlingsgaranti. Morten Tropp måtte vente 18 måneder. 1½ års sindssyg hård parkering på venteliste, da han langt om længe havde indset, at han havde desperat brug for hjælp.

Man kunne ikke umiddelbart se det på hendes musikerfar, der levede det frie kunstnerliv med charme og humør, men hun havde svært ved at afgøre om det var værst, når han ringede til hende i kollektivet i Berlin og var fuld, eller når han ikke ringede. Det er noget af et limbo at tumle med, når man forsøger at blive sig selv og voksen. Det er noget af det, der er på spil i Liv Nimand Duvås prisbelønnede debutroman Vi er vel helte.

Den 19. april kan man møde både Liv og Morten på Silkeborg Bibliotek til et arrangement, der både handler om hvordan Morten overlevede sin barndom i alkoholens skygge, og hvordan forfatteren Liv Nimand Duvå ved at sætte ord på problematikken kan bidrage til at bryde det sociale tabu om alkoholisme i tilsyneladende velfungerende familier.

En tung del af tabuet er problemet med at finde ud af, hvad man kan gøre, hvis man får en eller anden fornemmelse af, at et barn man er i kontakt med, lider under forældrenes misbrug. Man kunne jo tage fejl, man skal jo heller ikke bare blande sig, og prøv lige at tænk på de konsekvenser, det kan have for familien.

For at bryde tabuet er et første vigtigt skridt at få sat ord på, at få skildret problemstillingen, at få skabt en forståelse, så det er til at forholde sig til. Det gør Morten ved at fortælle sin historie. Smertefuldt hudløst så tæt på de virkelige hændelser, han har været igennem. Liv har som forfatter en anden tilgang. Hun skriver fiktion, og er ikke på samme måde forpligtet på at gengive virkeligheden rent faktuelt. Alligevel har hendes roman pligt til fortælle sandheden, hvis hun vil være noget værd som forfatter. Det er heldigvis ikke nødvendigt for hende at udsætte sig for en far som Mortens, ’der holdte facaden intakt, arbejdede meget og kom sent hjem. Småfuld. I smug drak han en hel flaske snaps. Hver dag. Bryggers blev fyldt af alle de tomme snapseflasker.’ Men hun må bruge den plads, der er mellem fiktionen og virkeligheden til at vise læseren noget af det, der er på spil imellem Morten, Mortens far og de omgivelser, som facaden skal holde på afstand. Og det skal være sandfærdigt. Kan en forfatter det, kan hun få Munch-Christensens kulturlegat, Danmarks største litteraturpris, og den fik Liv Nimand Duvå sidste år. En torsdag om ikke så længe kan man møde hende her i Silkeborg, hvor hun sammen med Morten Tropp fortæller om børn i alkoholismens skygge, og i forholdet mellem Livs roman og Mortens fortælling viser de os styrken ved både den litterære og ved den personlige skildring.

Vigtigst er dog børnene – og dem, der her er på tale, de er vel helte?

Arrangementet er lavet af Rusmiddelcenter Silkeborg og Silkeborg Bibliotekerne.

Bragt i Midtjyllands Avis 05.04.2018

Tags
Materialer