Anne Berest signerer

B-siden: Alle de bøger, jeg endnu ikke har læst!

BogForum er et sansebombardement af summende stemmer, duften af glögg og skåltaler på forlagsstande. Der langes bøger over diskene og skrives autografer i dagevis. I centrum af det virvar, som BogForum altid er, står litteraturen. Samtalerne om litteratur, læsning og oplevelsen af et fællesskab med andre læsere.

BogForum 2022 begyndte tidligt fredag morgen i bilen på vej fra Silkeborg mod København. Vi var tre kollegaer, som kørte i mørke tværs gennem landet. Mens jeg stod i køen på vej ind til BogForum faldt jeg i snak med tre kvinder på min egen alder. Den ene kvinde fortalte, at hun var taget afsted helt selv, uden mand og børn, fordi hun ønskede at opsøge mere litteratur, at læse mere. Det sagde hun, og mit litteraturhjerte sprang et slag over.  

Læsningen kan samle os 

”Bogen samler tankerne”, lød et forlagsslogan for år tilbage, men litteraturen samler også mennesker. BogForum er ét stort virvar, men det er også et udtryk for litteraturens imponerende tiltrækningskraft. Litteraturteoretiker Peter Brooks taler endda om, at vi mennesker har et narrativt begær; altså en iboende trang til at fortælle og lytte til historier. Udover at opfylde et ”begær”, så styrker læsningen kritisk stillingtagen, refleksion, fordybelse og koncentration. Vi kan læse os til konkret viden om faglige emner – men i skønlitteraturen kan vi også opleve, hvordan det kan føles at være en anden person med andre erfaringer og et andet liv. Læsningen og læsekulturen kan samle os på tværs af alder, køn og levede liv. Jeg vil faktisk gå så langt som at påstå, at læsning også er vigtigt for den demokratiske samtale, som har det så svært online – men som faktisk fandt sted på flere af scenerne og blandt publikum på BogForum.  

Alle de bøger, der aldrig blev skrevet  

Ét af de forfatterinterviews, der gjorde størst indtryk på mig, var Tore Leifers interview af den franske forfatter Anne Berest. De talte om hendes bog ”Postkortet”, som netop er udkommet på dansk. Bogen handler om et mystisk postkort, som Anne Berests mor modtager i 2003. På postkortet står navnene Ephraim, Emma, Noemie og Jaques. De fire navne er navnene på mormorens forældre og hendes bror og søster. De døde alle i Auschwitz i 1942. Bogen beskriver mageløst og rørende Anne Berests jagt efter postkortets afsendere, efter de glemte familiehistorier og hendes egen jødiske identitet. Undervejs finder Anne nogle ufærdige manuskripter, som – bogstavelig talt – har overlevet mormorens søster Noemie, der havde store forfatterdrømme. Tore Leifer spurgte Berest hvorfor hun havde skrevet romanen, og hun svarede: ”Fordi det er min opgave at skrive nogle af de bøger, der aldrig blev skrevet”.  

Som læser har jeg altid tænkt, at det er min opgave at læse så mange bøger som muligt. Ikke fordi jeg skal eller fordi jeg bliver tvunget, men fordi jeg har lyst og ikke kan lade være! Ligesom kvinden, jeg mødte i køen, så tager jeg på BogForum efter alle de bøger, jeg endnu ikke har læst – jeg håber, kvinden i køen fandt den læseinspiration, hun ledte efter. Det gjorde jeg.

Klummen blev bragt i Midtjyllands Avis d. 12. november 2022

Her er de bøger, jeg har læst - med stor fornøjelse - siden BogForum:  

Tags