Hyppige spørgsmål

Her finder du svar på oftest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte os.

Hvordan bliver jeg låner?

Du kan enten møde op på ét af vores biblioteker i den betjente åbningstid (husk legitimation) eller du kan melde dig ind her på hjemmesiden via MitID.

Hvordan får jeg ny pinkode?

Når du bliver oprettet som ny bruger, kan du selv vælge en pinkode på 4 cifre.  Er du derimod allerede bruger, men ikke har nogen pinkode, kan du  kontakte os og få oprettet en pinkode.
  • Ny bruger? - mød op på et af Silkeborg Bibliotekerne med legitimation eller ring på 87 22 19 00.
  • Eksisterende bruger?  Har du glemt pinkoden kan du bruge formularen og få en ny pinkode
  • Du kan ændre din pinkode ved at bruge Log ind øverst på siden og vælge Rediger brugerprofil.

​Hvordan låner jeg fra andre biblioteker?​

Du kan låne bøger, musik, film og spil mv. fra alle landets biblioteker gennem Bibliotek.dk og få det leveret til et af Silkeborg Bibliotekerne. Servicen er helt gratis. Du er også velkommen til at få hjælp hos os til at skaffe det, du ønsker.

​​Jeg har fået ny adresse - hvad gør jeg?​

Du behøver ikke længere give os besked ved adresseændring, husk blot at melde det til folkeregisteret. Har du fået nyt telefonnummer og/eller ny mailadresse, kan du selv rette det under "Min konto".
 

Kan jeg afhente min reserverede bog/cd et andet sted?

Du kan afhente bøger, musik og film, du har reserveret, på alle biblioteker og afhentningssteder i Silkeborg Kommune. Vil du hellere hente det reserverede et andet sted, end vi har sendt besked om, kan du blot give os besked på telefon eller mail. 

Kan jeg aflevere på et andet bibliotek?

Du kan frit vælge, hvor du vil aflevere dine lån -  på et af de fire biblioteker eller et af afhentningsstederne.

Kan jeg aflevere uden for åbningstiden?

Uden for bibliotekernes åbningstid kan du aflevere i bogindkastet på bibliotekerne.  Aflevering i bogindkastet er på eget ansvar.  Materialer, der bliver afleveret efter lukketid på den sidste afleveringsdag, bliver først registreret næste dag og udløser derfor gebyr. 
BEMÆRK: Din aflevering i natindkastet på Silkeborg Bibliotek bliver frem til midnat på den sidste afleveringsdag registreret som rettidig.

Kan jeg forlænge mine lån?

Under "Min konto" kan du nu tidligst forny dine lån 7 dage før afleveringsdatoen, og kun forny dine lån to gange i hele perioden. Det gælder både almindelige lån og fjernlån.
Du kan forny de fleste materialer i op til en samlet lånetid på 12 uger, dog kun hvis de ikke er reserveret til en anden bruger.
Fjernlån fornyes med forbehold fra det bibliotek, vi har lånt materialet fra.
Forny lånene på Min konto - du kan logge ind øverst til højre på forsiden. Markér de lån, du vil forny - herefter kommer knappen "Forny valgte" frem, som du skal klikke på.

Mister jeg mine reserveringer, når jeg er på ferie?

Nej - du kan melde, at du er bortrejst på Min side, så du ikke får tilsendt reserveringsmeddelelser i denne periode. Du bevarer din plads i en eventuel reserveringskø.
BEMÆRK: Dine fjernlån fra andre biblioteker kan ikke sættes i bero, når du holder ferie. Du vil fortsat kunne få besked om afhentning af disse.
  • Kontakt venligst biblioteket, hvis du vil have dine reserveringer på pause. Det er desværre ikke ikke muligt i øjeblikket via hjemmesiden.

Hvad sker der, hvis jeg afleverer for sent?

Det er gratis at blive oprettet som bruger og at låne på biblioteket. Hvis du afleverer for sent, er der gebyrer. 

Hvad med erstatning?

Kommer du til at beskadige eller miste det, du har lånt, skal du erstatte det. Hvis du skylder mere end 200 kr. kan du ikke låne på biblioteket.

Hvordan betaler jeg gebyrer/erstatning?​

Hvad siger loven?

Bibliotekernes lovgrundlag er biblioteksloven, hvor der blandt andet står, at formålet er fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.
I lovgrundlaget er der også regler for ophavsret (kopiering), karenstidsbestemmelser for musik, bestemmelser om persondata, biblioteksafgift og pligtaflevering.