Bogen "Rim med Robin Ridderhat"

Undervisningsforløb til Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten

I den nye børnebog "Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten" af Lotte Salling og Lea Letén møder sjove rim og fakta om nogle af Danmarks allermest truede og sjældne arter hinanden. Er du pædagog, indskolingslærer eller blot naturinteresseret kan du finde bogens tilhørende undervisningsforløb samt en sjov skattejagt til fri afbenyttelse lige her.

Undervisningsforløbene er målrettet børn fra børnehavens storbørnsgruppe til 2. klasse. De er lige til at gå til, og man kan enten bruge dem alle sammen eller blot enkelte dele.

De fordeler sig hen over tre forskellige temaer, som alle udfoldes med udgangspunkt i bogens univers:

  • Rim og sprogleg
  • Naturvidenskab
  • Krea

Klik på forløbene nedenfor og læs mere.

I: Leg med Sprog og Oplæsning

I bogen "Rim med Robin Ridderhat" er der timevis af fordybelse og højtlæsning. Flotte illustrationer, skøre rim og spændende fakta om nogle af de allermest truede og for mange ukendte arter i Danmark.

Med dette forløb udfoldes bogen endnu mere, og der arbejdes kreativt, aktivt og inddragende med rim, sprogleg og højtlæsning.

Helt oplagt til både børnehave og indkolingen.

II: Bliv klogere på den vilde natur

I bogen "Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten" beskrives en verden af spændende og skrøbelige arter, som de færreste børn kender.

Skal I arbejde med natur, biodiversitet, kredsløb og fødekæder, kan I her finde forslag til to forskellige forløb med udgangspunkt i bogens univers. Det ene forløb tager børnene med på Lorte-tur for at undersøge spor og efterladenskaber, mens det andet inviterer børnene til at gøre noget aktivt for at forbedre de truede arters leveforhold.

Find forløbene ved at klikke nedenfor.

Allernederst finder du også en "Lorte-oversigt", et "Optællingsskema" samt farvelægningsarket "Alt hænger sammen", og som knytter sig til hver af de to forløb. 

Hent farvelægningsarket "Alt hænger sammen" her:

III: Tegn, leg og lær

I dette forløb handler det om at udfolde sig kreativt med udgangspunkt i bogen "Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten". 

Her er der både forslag til kortere tegneaktiviteter som at finde de forskellige arters levesteder eller at tegne og udtænke sin egen have samt et lidt større kreativt forløb, hvor børnene inviteres til at lave sin egen art. 

Find krea-forløbene ved at klikke nedenfor.

Allernederst finder du også arkene "Hvor trives dyrene", "Lav din egen have", "Sprogbrikker" samt "Sammensæt din egen art", som knytter til hver af forløbene. 

Hent arket "Hvor trives dyrene" her:

Hent tegnearket "Lav en have" her:

Hent "Sprogbrikker" her:

 

Hent arket "Sammensæt din egen art" her:

Bogen "Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten" er udviklet som en del af projekt "Verdensmål og Vrøvlevers", som er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Har du problemer med at åbne, læse eller på anden måde tilgå materialerne på denne side, kan du kontakte Camilla Sønderskov, cs@silkeborgbib.dk

Skattejagt

Som en anden mulighed for at udfolde bogens tema og univers findes også en skattejagt med poster og svarark. Skattejagten fungerer sådan, at børnene skal gå på jagt efter forskellige poster med billeder af de truede arter fra bogen. På hver post er der et bogstav, som børnene kan notere på svararket og som tilsidst danner navnet på en af de truede arter fra bogen. 

 

Laminer eventuelt posterne, så de er nemmere at hænge op og gemme og genbruge.