Bodil Viborg

Bodil Viborg: Mormor! Hvordan finder jeg en kæreste?

Bodil Viborg skriver om ung længsel efter kærlighed i en corona-tid og om vaccine-pas.

Præsentation: 

Jeg hedder Bodil Viborg, er 73 år. Ved et tilfælde kom jeg i en virtuel gruppe, der skrev digte ud fra et givet emne - her corona . Det blev til 3 digte og jeg kan fornemme at der er flere på vej, at skrive er ikke fremmed for mig, men aldrig før digte.

Mormor! Hvordan finder jeg en kæreste?

Mormor! Hvordan finder jeg en kæreste?
Når jeg altid går tur med min egen familie?
Mormor! Hvornår kan man komme ud og danse?

Jeg sidder bag skærmen....helt alene
Der, er det ikke nemt at flirte
Der, er det ikke nemt at finde andre, end dem jeg allerede kender.
Mormor! Jeg er kun 16 år 

Hvorfor skal jeg være bange?
Bange for at miste min familie og dig.
Mormor ! Hvorfor skal jeg gå og tænke på, om jeg får lært nok til at komme ind på mit drømmestudie
                                               

*

Jeg tror på at i 2022
Siger jeg velkommen til den kæreste du har valgt,
Og sikke et valg
Du har nemlig erfaret, at alting ikke kommer flydende til den der ønsker....men erfaret, at alene det at have et valg uanset hvornår det kommer....er noget af det mest værdifulde vi kan få som mennesker. 

Min ven..fremtiden ligger foran dig og tænk på det, der betyder allermest for dig
Jeg synes du allerede har lært det vigtigste 
Bedste hilsner 
Mormor

 

Pas og nyt Pas

Pas og nyt Pas!
ikke rødt som det gamle
førhen gik vi til politiet -udfyldte papirer
tog foto....følte sig voksen
Som dansker
Fik mit Pas...det er rødt og ligger i skuffen
Parat til nye eventyr.

Frihed!
Jeg kunne indtage hele verdenen...
Hvis det var det, jeg ville
Jeg var parat.
Ku’ flytte til et andet land
Velset....er det Røde Pas.

Frihed!
Vi rejste hvor vi ønskede
Med det røde pas.

Jeg har fået nyt pas!
Det er ikke rødt, heller ikke hvidt
har slet ingen farve.
Det er et vaccine pas
Ingen foto, ingen særlige kendetegn
Næsten ikke mig...kun nøgne tal

Friheden!
Hvor er den? Der skal kontrolleres
Alle steder....af frisører - tjenere - bibliotekarer
ikke.... af tandlæger - fysioterapeuten - 
Hvor er logikken?
Kontrol, mistanke alle vegne
Mundbind, afstand, håndsprit.

Hvad gør det nye gennemsigtige Pas
ved os?
Kan vi gennemskue det?
Er vi selv blevet gennemsigtige !
Lader os styre.

Jeg har fået nyt Pas!