Berit Cedergren Bech: Hvad fa'n kan jeg gøre ved det?
Præsentation:
Mit navn er Berit Cedergreen Bech, jeg er 69 år og har altid skrevet - især digte, der virker som en forløsning af tanker og følelser. "Hvad fa'n kan jeg gøre ved det" er først skrevet som et indlæg i en monologkonkurrence, som DASK udskrev i foråret, og her har jeg forsøgt at få styr på de mange modsatrettede følelser, som Coronaen har fyldt mig med - afsavn og afsondrethed, fandenivoldskhed og resignation - med en snert af humor.
Hvad fa’n kan jeg gøre ved det?
Jeg er ramt af corona – altså ik’ så’n direkte.
Nej, nej jeg er rask og rørig – fysikken fejler ik’ noget.
Men hvad fa’n skal jeg bruge det til?
Jeg må jo ikke møde op nogen steder – fysisk, vel?
Hvad fa’n kan jeg gøre ved det?!
De daglige fornødenheder henter jeg i Daglig Brugsen,
bevæbnet med mundbind og håndsprit.
Mad og drikke skal vi jo ha’, ik’ – og wc-papir.
Jeg æder og drikker og skider som aldrig før
- hvad med dig? Kan du holde tæt?
Og hvad fa’n kan jeg gøre ved det!?
Jeg retter ind og holder afstand.
Hvordan står det til med dit samfundssind – hva’?
Og hvad fa’n kan jeg gøre ved det?
Skal jeg lade min indre gejser koge over,
punktere min coronaboble?
Tror du ik’, jeg tør! – hva’ fa’n!!
Hvem skulle genkende mig bag masken?
Som om jeg ikke allerede sidder på vand og brød
– fra Daglig Brugsen.
Så gør dog noget desperat!
Det er bare ind i banken og frem med pistolen – attrap, forstås.
Hands up! Og hit med pengene!
Men hvor fa’n er de? – pengene?
Flyver de rundt i luften som digitale torpedoer, du ik’ kan se?
Duk dig, for helvede!
Der er nogen, der slår mønt på dig.
I ledtog med Covid forbereder de en snarlig invasion –
af din sjæl.
Hvad fa’n kan jeg gøre ved det?
Jeg sidder inde, ser ud og ser rødt.
Hele verden er rød – fra Duborg til Dubai!
Det daglige får jeg i Daglig Brugsen,
og det eneste krydderi, jeg tillader mig,
er en daglig portion salt i såret.
Det svier! – Den sad – hva’?
Og hvad fa’n kan jeg gøre ved det!?