Lokal borgerservice på bibliotekerne i Silkeborg, Kjellerup, Them og Gjern

Få hjælp til borgerservice på dit lokale bibliotek i Silkeborg Kommune.
Du kan henvende dig og få hjælp i hele bibliotekets betjente åbningstid. 
 

På dit lokale bibliotek kan du fremover få hjælp til at: 

  • Bestille det almindelige gule sundhedskort og det blå EU-sygesikringskort digital.
  • Melde flytning digitalt
  • Søge om fritagelse for digital post. Husk, du skal møde personligt op. 
  • Tage imod dine kvitteringer, når du har brug for tilskud som pensionist (helbredstillæg) eller skal modtage befordringsgodtgørelse for kørsel til læge eller speciallæge
  • Bestille tid i Borgerservice

Hvis du skal have hjælp til andet, skal du besøge Borgerservice på Søvej 1 i Silkeborg, hvis det ikke kan klares telefonisk.