Lix, Let og LUS - hvad er det?
Lix:
Her på biblioteket har vi valgt at plette vores letteste bøger efter lix–tallet. Jo større lix-tallet er, desto sværere regnes teksten for at være. Et lavt lix-tal giver dog ingen garanti for, at teksten er letlæselig!
Let - tal:
På mange af vores lette bøger kan man også finde et let-tal. Let-tallet fortæller også noget om, hvor svær en tekst er. Let-tal er bedst anvendelig til de letteste bøger – altså dem med gule og røde pletter.
LUS:
Måske er jeres barn blevet luset på skolen, og I har fået at vide, at jeres barn ligger på et bestemt trin. Læseudviklingsskemaet LUS er et redskab, som en del lærere benytter, og LUS-tallet fortæller noget om dit barns læsefærdighed.
I omregningstabelen kan du se, hvordan du finder et lix-tal eller et let-tal, der svarer til de enkelte trin i LUS. Det fremgår ikke i alle bøger, hvilket let- eller lixtal bogen har, men spørg gerne bibliotekaren om hjælp.