Hvad skal vi lave? Jeg keeeeder mig!
01.07.16
Nu er det sommerferie, og vi skal rigtig slappe af og hygge os! Vi forestiller os, at solen skinner (hver dag!), at vi alle sammen er glade, og at børnene rigtig nyder at være hjemme. Men uanset hvad vi har planlagt at bruge ferien på, kan det være en stor omvæltning for børnene at holde ferie. De er vant til mange børn omkring sig, og at der sker noget hele tiden. Og så kommer den: ”Hvad skal vi lave? Jeg keeeeder mig!”. Men bare rolig!
For det første er det vel sundt at kede sig. I hvert fald lidt! På den anden side kan feriestemningen godt bruge et lille skub. Og hvis vejret ikke arter sig fra sin bedste side, eller hvis legen mellem børnene ikke opstår af sig selv, kan man finde en af disse bøger frem og eventuelt skiftes til at slå op på en side. Og hvem ved! Inden man får set sig om, er tiden fløjet afsted.
Tags
Materialer