fire mennesker går gennem en lys skov

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Gratis
Sted
Vi mødes i foyeren
Målgruppe
For voksne
Litteratur

LitteraGÅtur i Silkeborg

17.08.22
Hvornår har du sidst fået læst højt af en god historie eller et bevægende digt? Det er ikke ofte, at vi voksne får lov til det, men Silkeborg Bibliotekerne giver dig nu chancen – og vi kombinerer endda den gode litteratur med motion og god samtale.

Tag med ud på litterær gåtur sammen med en biblioteksformidler. Vi gør stop undervejs med højtlæsning og samtale, og der bliver også tid til en lidt længere pause, hvor du kan drikke din medbragte kaffe eller the. Til hver tur vælger vi to eller tre gode tekster, som vi glæder os til at dele med jer.

LitteraGÅtur er et uforpligtende litteraturfællesskab. Du skal ikke gøre andet end at gå med, lytte og dele din oplevelse. Vi går i et tempo, hvor næsten alle kan være med, og ruten vil være 3-4 kilometer lang. Tag tøj på efter vejret.

Der er LitteraGÅtur hver anden onsdag frem mod efterårsferien. Der er plads til 12 deltagere hver gang.

Træk en gratis billet gennem vores billetsystem.