Hanne Vibeke Holst sidder på en hvid trappe med bogforsiden vises til højre

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
125 kr.
Lokation
Silkeborg Medborgerhus
Bindslevs Plads 5
8600 Silkeborg
Sted
Sal A
Arrangører
Silkeborg Medborgerhus, Silkeborg Bibliotekerne
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Hanne Vibeke Holst "Kriger uden maske"

07.03.23
Mød forfatter Hanne Vibeke Holst i samtale med formidler Anne Juul Andersen om kunstnerromanen "Kriger uden maske".

"Kriger uden maske" er en dramatisk fortælling om billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba og et spillevende tidsbillede af mellemkrigstidens Danmark og det besatte Paris. Om Sonjas kompromisløse kamp for kunsten og kærligheden og hendes evige stræben efter at forbinde sig med noget større og finde sit eget sted i verden – som kvinde, kunstner og kriger.

Om bogen:
København, 1930. Byen summer af jazz og dæmpede samtaler om den urolige verdenssituation, da 18-årige Sonja træffer sin beslutning. Hun vil være kunstner. Stik imod sin mors vilje søger hun ind på en københavnsk kunstskole. Det er dér, hun hører til – hun vil væk fra opvækstens mondæne Charlottenlund.

Sonja hvirvles ind i en kreds af unge kunstnere og digtere, som er optændt af idealisme og frisindede eksperimenter. Hun er forelsket, og alt synes muligt. Kunstens og erotikkens fornyende kraft er det ægte modsvar til nazismen, der er under fremmarch i Europa. Penslen skal være hendes våben.

Da krigen bryder ud, bliver det alvor. Hvor langt er hun villig til at gå for de radikale ideer – og for kærligheden? Vil hun risikere livet, hvis det bliver nødvendigt?

Tags