Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Sted
Orange Scene
Målgruppe
Voksne
Litteratur & viden

EU for begyndere: Hvem bestemmer i Europa?

14.09.23
I starten af juni 2024 er der valg til Europa-Parlamentet, hvor Danmark vælger 14 pladser ud af 705. Men hvad er EU? Hvor meget magt har Parlamentet? Gør din stemme en forskel? Kom til oplæg og debat med EU-ekspert Rasmus Nørlem og professor Roman Senninger.

De omkring 450 millioner EU-borgere, der bor i EU’s 27 medlemslande, vælger de 705 politikere, der sidder i Europa-Parlamentet. Sammen med Ministerrådet, hvor medlemslandenes regeringer sidder, lovgiver Parlamentet på de fleste politiske områder i EU.

Men hvor meget magt har Parlamentet, når der skal forhandles med medlemslandene? Hvilken indflydelse har de mere end 25.000 lobbyister, der arbejder i Bruxelles? Hvad kan man få indflydelse på som helt almindelig vælger i Danmark?

Kom med til spørgetime og magtanalyse med to eksperter på europæisk politik, så du bliver helt skarp på EU forud for valgkampen til EU-valget.

Rasmus Nørlem Sørensen er chefanalytiker i DEO og ekspert i EU, europæisk demokrati og europæisk politik. Chefredaktør for bogserien Samfundstanker, hvori han har udgivet 25 bøger om EU.

Roman Senninger er professor ved statskundskab på Aarhus Universitet. Han forsker i sammenspillet mellem institutioner og politiske aktører på det lokale, nationale og overstatslige niveau i EU.

Debatmødet er en del af et debatprojekt, som DEO afvikler i samarbejde med Folkebevægelsen mod EU, Europabevægelsen og Nyt Europa, der er finansieret af Europa-Nævnet.

Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Silkeborg Bibliotekerne og DEO. Følg dette link for at tilmelde dig direkte til DEO.