Om dette arrangement
Peter Øvig Knudsen: Jeg er hvad jeg husker
I januar 2018 blev forfatter Peter Øvig Knudsen helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste.
I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham.
Samtalen vil tage udgangspunkt i de to stærkt personlige bøger, der - sammen med Peter Øvigs stemme i debatten kan være med til at nuancere vores billede af psykisk sygdom og bryde den tavshedskultur, som præger manges tilgange til psykisk sygdom.
Peter Øvig Knudsen modtog SINDs Samfundspris i 2021. Arrangementet afholdes i samarbejde med SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, lokalafdeling Silkeborg.