Om dette arrangement
Livestreaming - fagre nye genetiske verden
Fagre nye genetiske verden
Ved professor i genterapi og personlig medicin Jacob Giehm Mikkelsen, Institut for Biomedicin, Aarhus universitet.
Jacob Giehm Mikkelsen har siden starten af sin forskerkarriere interesseret sig for hvordan den genetiske information i celler kan ændres og hvordan ny information kan introduceres i menneskets arvemasse, genomet.
Han er uddannet i molekylærbiologi ved Aarhus Universitet og under sin forskeruddannelse studerede han anvendelsen af retrovirus til levering af gener til celler. Anvendelse af vira som transportør af gener og genetiske værktøjer til celler og dyr har siden været en rød tråd i Jacobs forskerliv. I starten af 00'erne arbejdede han som forsker på Stanford Universitet, og havde her fokus på udvikling af nye genterapier for blødersygdom.
Sammen med sin forskningsgruppe, der består af postdocer, ph.d.-studerende, specialestuderende og bachelorstuderende, arbejder Jacob bl.a. på at udvikle nye genetiske behandlinger baseret på redigering i arvemassen. I en stor del af det arbejder benytter gruppen det nye, revolutionerende genredigeringsværktøj CRISPR. Jacob er især interesseret i at udvikle metoder der gør det muligt at levere CRISPR-værktøjet sikkert og effektivt til stamceller og til relevante celler i kroppen på dyr og mennesker.
Jacob Giehm Mikkelsen er i dag professor ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, og er videnskabelig leder i forskningscentret PASCAL-MID der fokuserer på udvikling af CRISPR-baserede genterapier af primær immundefekt. Han har medvirket i adskillige avisartikler og podcasts om redigering af menneskets arvemasse, og blev i 2019 medlem af Det Etiske Råd, udpeget af Udvalget vedrørende det Etiske Råd i Folketinget.
Livestreaminger i efteråret 2022:
27. sept. Jorden og livet – 3.800 års spejling
4. okt. Kvantefysikken – atomernes vilde verden
25. okt. Søvn og immunforsvaret
1. nov. Vores urolige klode
15. nov. Fagre nye genetiske verden
22. nov. Datalogien i din lomme