Kvinde

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
70 kr.
Sted
Mosaikken
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Lev for det halve

15.09.20
Lev for det halve - og få familieliv, forbrug og arbejde i balance.

Mange børnefamilier stiller sig selv spørgsmålet: Kan vi få mere ro på i hverdagen? Være mere sammen mens børnene er små? Ikke altid føle at vi er bagud på alle fronter?

Bliv inspireret af Nanna Hyldgaard Hansen som er foredragsholder, journalist og forfatter til bogen ”Lev for det halve”. Hun fortæller om, hvordan hun og familien i løbet af et år langsomt men sikkert fik lagt deres liv om og ryddet op i alt unødvendigt i deres liv. Ideen er enkel: At skære forbruget ned til det halve for at kunne arbejde halvt så meget uden at gå på kompromis med gode råvarer eller børnenes fritidsinteresser. Familien ville også gerne leve mere klimavenligt - uden ”at savne noget”. 
Nanna deler ud af de forskellige overvejelser og erfaringer, som hendes familie gjorde sig undervejs. 

Eksempelvis betyder det roligere tempo i familiens hverdag at der er blevet god tid til at læse med børnene og tage på det lokale bibliotek for at finde nye, sjove og spændende bøger. Familien prioriterer afslutningen på dagen med gode godnathistorier for børnene.

Nanna Hyldgaard Hansen giver praktiske trin-for-trin råd, sparetips og enkle anvisninger, sådan at den enkelte selv kan vælge, hvor meget man har lyst til at forandre sit liv.

COVID-19:

Silkeborg Bibliotekerne overholder de gældende retningslinjer om afstand og hygiejne.

Brug den opstillede håndsprit ved indgangen når du ankommer samt i en evt. pause - og husk at holde afstand.

Føler du dig det mindste sløj henstiller vi til, at du bliver hjemme.

Sammen passer vi på os selv og hinanden.