Portræt af Anette Sams

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
125 kr.
Sted
Sal A
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Kålhydrater med Anette Sams

02.11.22
Blandt alle verdens grøntsager løber kål af med guldet, når det kommer til at gøre gode ting for din krop.

Vil du gerne vide hvorfor? Og vil du inspireres til at få flere kålhydrater ind i dit liv?

Kom til foredrag med Anette Sams, der med et nytænkende indblik i både kålens og kroppens biologi, fortæller om, hvorfor kulhydrat fra kål har den diametralt modsatte virkning på kroppen end de raffinerede kulhydrater i fx pasta, brød og sukker.

Kål er suveræn på alle måder og ved at erstatte forarbejdede kulhydrater med kålhydrater, fodrer du mikroorganismerne hele vejen igennem tarmsystemet, så du får et stabilt blodsukker, et balanceret immunsystem og et aktivt hormonsystem.

Og som en ekstra bonus, så er kål også bæredygtig mad, fordi den kan dyrkes herhjemme.

Foredraget tager udgangspunkt i Anette Sams' bestseller Kålhydrater – Gør kål på overvægt, insulinresistens og sukkertrang, som hun har skrevet sammen med Jane Faerber.