Portrætfoto af foredragsholder Mikkel Rugholm

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Sted
Sal A
Målgruppe
For alle
Foredrag & debat

Jeg er ikke blindord - Foredrag med Mikkel Rugholm

05.10.22
Hvorfor skal ordblindhed være negativt? Hvorfor skal ordblindhed være noget, som ingen ønsker? Mød innovationsingeniør, bestseller-forfatter, tryllekunstner og entertainer Mikkel Rugholm – som selv er ordblind.

"JEG ER IKKE BLINDORD!" er navnet på Mikkel Rugholms foredrag om ordblindhed. Foredraget henvender sig specielt til børn og unge med ordblindhed/dysleksi, der fortjener at opleve deres ordblindhed som en styrke, og til de seje undervisere og forældre, der til dagligt ønsker at hjælpe ordblinde børn og unge.

Tag med på en rejse om ordblindsprivilegiet, som indebærer op- og nedture, genvundet viljestyrke, sjove inputs personlige beretninger og ikke mindst Mikkel Rugholms anderledes hjælpemidler og konkrete værktøjer.

Læs mere om Mikkel Rugholm på www.mikkelrugholm.dk

Uge 40 er international ordblindeuge. I den anledning inviterer Silkeborg Bibliotekerne sammen med Videnscenter for Sprog og Læsning til et arrangement målrettet unge og deres voksne. Arrangementet er for alle, der har lyst til at få ny viden om ordblindhed og inspiration til nye værktøjer og muligheder.