Om dette arrangement

Tid
11:30 - 12:15
Pris
45 kr.
Sted
Torvet, CampusHuset
Målgruppe
For børn
Foredrag & debat

Højland - Michael Kamp

19.06.21
Michael Kamp er forfatter og en sand gysets mester. Han har skrevet en lang række af børnebibliotekets største hits som for eksempel Nekro-Mathias, Klovn, gyserserien Tænkehatten præsenterer og den nye serie Battle Royale, som har fået thumbs up fra youtuberen Vercinger.

Til dette live-interview snakker børnebibliotekar Katrine Sivesgaard med Michael Kamp om livet som forfatter. Hvordan finder man på en god gyser? Hvad er Michael selv bange for? Hvad siger voksne til hans bøger? Og kan det virkelig passe, at han elsker at skræmme livet af børn?

Interviewet vil blive krydret med videoklip, quiz og spørgsmål fra publikum. Har du et spørgsmål, som du gerne vil stille til Michael? Så send det til Katrine Sivesgaard på mail: kasi@silkeborgbib.dk

Aldersgruppe: For de 10-13-årige og deres voksne.

Husk corona-pas

Til Højland Litteraturfestivals fysiske arrangementer overholder vi alle gældende retningslinjer for at holde en corona-sikker festival. Du skal kunne fremvise et gyldigt coronapas for at besøge festivalen på Silkeborg Bibliotek. Mundbind eller andre værnemidler er påkrævet, når du færdes på biblioteket, også under festivalen. Mundbindet kan tages af, når du tager siddende ophold.

Krav om gyldigt corona-pas gælder fra 15 år, krav om mundbind/værnemidler gælder fra 12 år jf. retningslinjerne fra SSI. 

Om Højland Litteraturfestival

Højland Litteraturfestival er Silkeborg Bibliotekernes nye litteraturfestival for hele familien. Vi ønsker at skabe en festlig og livlig dag i litteraturens tegn og vise, at litteraturen kan opleves i fællesskab, også i en coronatid. Vi præsenterer derfor en række aktuelle, danske forfattere på scenen og i en online streaming.

Se det fulde program her: https://silkeborgbib.dk/hoejland/program

Højland Litteraturfestival er støttet af Statens Kunstfond.

Tags