Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:00
Pris
45 kr.
Sted
Torvet, CampusHuset
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Højland - Christian Monggaard

19.06.21
Kærlighed og ensomhed i Matador og Olsen Banden

Ensomhed og isolation hører ikke kun Coronatiden til. Måske er det faktisk lige så eviggyldige fænomener som kærligheden, der som bekendt kan overvinde alt. Mød filmanmelder Christian Monggaard, der kommer fra Silkeborg, og i snart 25 år har skrevet om film for dagbladet Information. Han færdes hjemmevant i Venedig og på Cannes filmfestivalerne og er besat af alletiders største detektiv, Sherlock Holmes. Og så har han skrevet flere bøger om de danske, kulturbærende film om Olsen-banden og tv-serien Matador.

Dette er første gang Christian Monggaard optræder hjemme i Silkeborg, med udgangspunkt i netop Olsen-banden og Matador og de eviggyldige temaer, ensomhed og kærlighed.  Kom med til Højland og hør ham fortælle om stærke figurer som Maude, Elisabeth og Yvonne og deres bryderier med kærlighed og ensomhed.

Husk corona-pas

Til Højland Litteraturfestivals fysiske arrangementer overholder vi alle gældende retningslinjer for at holde en corona-sikker festival. Du skal kunne fremvise et gyldigt coronapas for at besøge festivalen på Silkeborg Bibliotek.

Mundbind eller andre værnemidler er påkrævet, når du færdes på biblioteket, også under festivalen. Mundbindet kan tages af, når du tager siddende ophold.

Om Højland Litteraturfestival

Højland Litteraturfestival er Silkeborg Bibliotekernes nye litteraturfestival for hele familien. Vi ønsker at skabe en festlig og livlig dag i litteraturens tegn og vise, at litteraturen kan opleves i fællesskab, også i en coronatid. Vi præsenterer derfor en række aktuelle, danske forfattere på scenen og i en online streaming.

Se det fulde program her: https://silkeborgbib.dk/hoejland/program


Ønsker du at deltage i arrangementet hjemmefra?

Gå til begivenheden med online streaming (via Facebook)


Højland Litteraturfestival er støttet af Statens Kunstfond

Tags