Karin Agerskov Thomsen i sin butik Genfyld

Om dette arrangement

Tid
12:30 - 13:15
Pris
Gratis
Sted
Campus Torvet
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Foredrag: Karin Agerskov Thomsen - Grøn iværksætter

24.09.22
Hvordan er det at være iværksætter inden for grøn omstilling og bidrage med en helt konkret og håndgribelig hverdagshandling, der giver forbrugerne mulighed for at minimere deres affaldstryk?

Foredraget holdes af iværksætter og butiksejer Karin Agerskov Thomsen. Hun har siden september 2020 drevet den lille emballagefri købmand Genfyld, der netop er ved at flytte fra Skanderborg til et butiksfællesskab i Ry. I Genfyld medbringer kunderne deres egen emballage og får deres økologiske og ofte lokale dagligvarer i lige den mængde, som de har brug for - uden kedeligt affald til skraldespanden.

Karin kommer ind på sin egen rejse mod en affaldslettere hverdag, behovet for det emballagefrie koncept og det at åbne Genfyld og samtidig skifte sit velbetalte lønarbejde i IT-branchen ud med et grønnere arbejdsliv.

Du kan finde Genfyld på Facebook: @genfyld og Instagram: @genfyld - eller læse mere på www.genfyld.dk

Arrangementet er en del af Skraldival - En genbrugsfestival i Silkeborg i uge 38.
Det er første år festivalen finder sted.

Læs mere om festivalen her.

Verdensmål 12