cirkeline

Om dette arrangement

Tid
10:15 - 10:45
Pris
Gratis
Sted
Mosaikken
Målgruppe
For børn
Film

Filmperler for børn fra 3 år

26.08.20
Biblioteket inviterer igen til de populære filmformiddage for børn fra 3 år. Små fine, finurlige, sjove og lidt alvorlige film for børn i daginstitutioner og andre i samme alder.

Filmene er stillet til rådighed af Det Danske Filminstitut og er særligt udvalgte til de mindre børn. 

Filmene varer i alt cirka 30 min.

Sommerferien er overstået for de fleste af os, men ikke for Cirkeline. Hun tager på ferie til Mallorca sammen med tegneren og smugler musen Frederik med i bagagen. På Mallorca træffer de musen Pablo, som senere bliver fanget af den onde kat. Cirkeline og Frederik befrier Pablo, uskadeliggør katten, og bliver af Pablo inviteret med på sejltur. Mens Cirkeline prøver frømandsudstyret, bliver båden med Pablo og Frederik slugt af en stor fisk. Cirkeline møder musen Rastafari, som med sin undervandsbåd hjælper med at befri de andre.

 

Alle er velkomne. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

 

COVID-19:

Silkeborg Bibliotekerne overholder de gældende retningslinjer om afstand og hygiejne.

Brug den opstillede håndsprit ved indgangen når du ankommer samt i en evt. pause - og husk at holde afstand.

Føler du dig det mindste sløj henstiller vi til, at du bliver hjemme.

Sammen passer vi på os selv og hinanden.