kvinde

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Gratis
Sted
Campus Torvet
Målgruppe
Voksne
Fællesskab & bæredygtighed

UseLess Wardrobe med tøjdesigner Signe Hansen Glud

23.09.23
Har du et skab fuld af tøj, men intet at tage på? I så fald er du ikke alene. Følelsen af ikke at have det rigtige tøj, får os til ofte til at købe mere og mere, uden at det afhjælper problemet.

Den gode nyhed er at overblik og bevidsthed kan hjælpe dig til at få sammensat et væld af fede outfits af det tøj, du allerede har. Samtidig kan du blive bedre til at købe få, gode nyanskaffelser, som kan løfte og tweake din garderobe.

Kom hjem med konkrete stylingmetoder og idéer til, hvordan du kan få mere ud af det tøj du allerede har i dit skab. Det mest bæredygtige stykke tøj er nemlig dét, du allerede har i skabet! Træd ind i ”slow fashion”-universet og lær hvordan du kan få glæde af at kombinere personlig stil med miljøvenligt forbrug.

I løbet af oplægget vil vi også få lov at se et par eksempler på, hvordan man kan få et nyt udtryk ud af tøjet i garderobeskabet.

Om oplægsholderen:
Signe Hansen Glud er tidligere tøjdesigner og arbejder i dag som certificeret stylecoach og farvekonsulent. Hun har over 350.000 følgere på YouTube og Instagram, hvor hun siden 2016 har inspireret sine følgere til mindre og bedre tøjforbrug, samt idéer til at få mest muligt ud af det tøj man allerede har i skabet.

Arrangementet er en del af Skraldival – Silkeborgs genbrugs- og affaldsfestival som finder sted hvert år i uge 38. Der er både arrangementer for borgere og skoleklasser i løbet af ugen, og i år er der især fokus på sortering, genbrug og affaldsminimering af plastik- og tekstilaffald.

Skraldival arrangeres i samarbejde mellem Silkeborg Bibliotekerne, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Kommune. Læs mere om festivalen her: silkeborgbib.dk/skraldival